Persondataskandalen: Patientdataforeningens henvendelse til FT’s sundhedsudvalg

Af Thomas Birk Kristiansen. (c)   Skrivelsen er fremsendt til Folketingets Sundhedsudvalg 

portræt af Thomas Birk Kristiansen
Praktiserende læge Thomas Birk Kristiansen

 

TIL SUNDHEDSDATASTYRELSEN


Som formand for Patientdataforeningen tillader jeg mig at rette henvendelse til Sundhedsdatastyrelsen angående omgang med følsomme sundhedsdata i forbindelse med kinesersagen og ”Sygdomsbyrdestudiet”.

Jeg var i fredags i studiet i Radio24syv Aflyttet (1) sammen med Morten Grønbæk, direktør for Statens Institut for Folkesundhed, for at diskutere sundhedsdata og Sygdomsbyrdestudiet (2). Sygdomsbyrdestudiet er et studie bestilt af Sundhedsstyrelsen hos Statens Institut for Folkesundhed, ved Syddansk Universitet. Det var data fra Sygdomsbyrdestudiet, som blev lækket i kinesersagen.

Baggrunden for besøget i studiet var, at jeg for 2 uger siden, også i Radio24syv Aflyttet, fremførte nedenstående udsagn (3); udsagn som Morten Grønbæk gerne ville have haft mulighed for at debattere, hvorfor han i en mail til studievært Anders Kjærulff kaldte indslaget for ”elendig journalistik” (4). Det resulterede naturligvis i at Morten Grønbæk og jeg blev inviteret i studiet sammen for at diskutere mine udsagn.

Jeg opsummerer mine udsagn nedenfor samt Grønbæks svar fra radioprogrammet. Desværre fik jeg på den begrænsede tid, vi havde til debat, ikke mulighed for at give tilstrækkeligt uddybende modsvar, de følger derfor også.

Jeg håber at Sundhedsdatastyrelsen vil diskutere de problemer mine uddybende svar og kritikpunkter rejser. Det skal bemærkes at mit ærinde ikke er at kritisere hverken formålet eller kvaliteten af Sygdomsbyrdestudiet, som jeg finder ganske udmærket. Min dagsorden er udelukkende at sikre moderne, sikker og anstændig behandling af danskernes sundhedsdata, med fuld gennemsigtighed og mulighed for samtykke.

 

 

FØRSTE UDSAGN: Er ‘protokol’ og ‘projektbeskrivelse’ det samme?

Jeg fremførte, at der ikke var en protokol til studiet. Jeg havde nemlig i en mail fra Statens Institut for Folkesundhed fået oplyst følgende: ”Der foreligger ikke nogen traditionel protokol, da flere forhold blev diskuteret med Sundhedsstyrelsen undervejs og derved kunne ændres. Bl.a. var det oprindelig planen, at vi skulle benytte DAMD data.” (5).

Morten Grønbæk kunne fortælle at der alligevel var en projektbeskrivelse, jeg havde jo adspurgt om en protokol, og ikke en projektbeskrivelse. Han gjorde rede for, at han mener at en protokol og en projektbeskrivelse ikke er det samme.

 

ANDET UDSAGN: Hjemmel til videre opbevaring af persondata, efter at arbejdet er offentliggjort?

Jeg fremførte, at det var mærkeligt at data var godkendt til at kunne bevares helt frem til 2029, når sygdomsbyrdestudiet netop nu er ved at blive færdiggjort. Det fremgår nemlig af Persondataloven at man ikke må opbevare personhenførbare oplysninger når formålet med behandling af data er ophørt.

Morten Grønbæk medgav at det var unødig lang tid at beholde data frem til 2029. Han medgav at det ville være tilstrækkeligt at bevare data i 3-5 år for at kunne rette eventuelle fejl i Sygdomsbyrdestudiet.

 

 

TREDJE UDSAGN: Ulovligt at genbruge data til nye formål

Desuden blev det under udsendelsen diskuteret om hvad man ville kunne bruge de data til i årene frem mod 2029, og i den forbindelse mente jeg at man kunne bruge data til at opstarte ny projekter. Mit udsagn byggede på at Statens Institut for Folkesundhed den 02.02.2016 havde modtaget kritik fra Datatilsynet, for at opstarte nye projekter på en anden database, der hedder ”Børns Sundhed”, uden årligt at opdatere Datatilsynet om disse (6).

Morten Grønbæk kunne i programmet fortælle at mit udsagn havde ”trigget” ham, og at de bestemt ikke kunne finde på at starte nye projekter på disse data, og hvis man alligevel ville, så skulle de naturligvis anmeldes og der ville naturligvis også blive skrevet en relevant forsøgsprotokol.

 

MINE UDDYBENDE KOMMENTARER

 

 

1) VEDRØRENDE PROJEKTBESKRIVELSE

Det er naturligvis godt, at der trods de oprindelige udmeldinger og lidt ordkløveri, alligevel foreligger en projektbeskrivelse. Jeg er nu i besiddelse af en beskrivelse, som jeg har fået fremsendt fra Sundhedsstyrelsen. Projektbeskrivelsen er opdateret løbende, og den senest fremsendte udgave er fra juni 2015 (7). Der er desværre flere problemer med projektbeskrivelsen. [MH 1]

FØRSTE PROBLEM MED PROJEKTBESKRIVELSEN

Der er ikke overensstemmelse mellem de registre, der er nævnt i anmeldelsen til Datatilsynet (8), de registre der er nævnt i projektbeskrivelsen og de registre som indgår i første rapport fra sygdomsbyrdestudiet (9). Det er problematisk at anmeldelsen til Datatilsynet ikke er blevet opdateret løbende efterhånden, som man har indhentet ikke-anmeldte registre. [[MH 2]

Når ikke alle registre, der indhentes, er nævnt i projektbeskrivelsen, så er det desuden ikke muligt, for nogen, at vurdere om alle registre har været relevante og nødvendige for gennemførsel af projektet.

ANDET PROBLEM MED PROJEKTBESKRIVELSEN

I juni 2015 omtaler de fortsat at DAMD indgår i projektet. Det er et problem fordi DAMD blev slettet i maj 2015. Hvordan kan DAMD indgå hvis den ikke er overført inden DAMD blev slettet? Det kan selvfølgelig også være udtryk for sjusk med forsøgsbeskrivelsen.

TREDJE PROBLEM MED PROJEKTBESKRIVELSEN

Projektbeskrivelsen beskriver at Sygdomsbyrdestudiet vedrører perioden 2010 og frem. Der er dog indhentet data, der strækker sig mange år tilbage i tiden, i et enkelt tilfælde helt tilbage til 1943 (10), uden at det noget sted er beskrevet hvad disse data skal bruges til. Det betyder enten, at projektbeskrivelsen er mangelfuld, eller at der kan være udleveret og behandlet alt for mange data i forhold til hvad der er nødvendigt og tilstrækkeligt, hvilket ikke er lovligt i henhold til Persondataloven.

2) VEDRØRENDE BEVARELSE AF DATA FREM TIL 2029.

Morten Grønbæk gør gældende, at det vil være sagligt og relevant at bevare data i en periode på tre til fem år efter afslutning af Sygdomsbyrdestudiet. Det er sobert og det følger deraf at Statens Institut for Folkesundhed naturligvis på egen hånd sikrer at data slettes om tre til fem år, når ”retteformålet” udløber.[MH 3]

FØRSTE PROBLEM MED ”RETTEFORMÅLET”

Hvis formålet med bevarelse af data er at kunne rette i udregninger, efter projekt er afsluttet, så burde data kunne anonymiseres. Der er ikke behov for personhenførbare data til dette formål.

ANDET PROBLEM MED ”RETTEFORMÅLET”

Det er ikke nødvendigt at data bevares for at man kan rette fejl. Såfremt fejl er alvorlige kan data nemlig indhentes igen. På den måde belønnes forskningsprojekter med størst præcision.

TREDJE PROBLEM MED ”RETTEFORMÅLET”
Når forskere opbevarer data hos Danmarks Statistik (DST) så har man en procedure hvor DST, når Datatilsynets udløb for godkendelse nærmer sig, retter henvendelse til forskeren om sletning af data (11). Denne procedure sikrer dog ikke at forskeren selvstændigt sletter data hvis formålet med data udløber før Datatilsynets godkendelse. Man kunne således, med de lange slettefrister, frygte at der ligger en ophobning af udtjente data hos Danmarks Statistik, som burde være slettet, fordi data ikke længere tjener et sagligt formål.

3) VEDRØRENDE OPSTART AF ANDRE PROJEKTER

Det er prisværdigt at Morten Grønbæk fremfører, at man ikke har planer om at opstarte andre projekter på data fra Sygdomsbyrdestudiet. Men hvis man alligevel vil gøre det, så vil det naturligvis kræve nye projektbeskrivelser og rette anmeldelser. Med dette svar holder Morten Grønbæk, som minimum, muligheden for at starte nye projekter åben.

Morten Grønbæk havde følt sig meget ophidset over mine spekulationer. Som tidligere omtalt havde Statens Institut for Folkesundhed dog, den 02.02.2016 modtaget kritik fra Datatilsynet for at opstarte projekter på databasen ”Børns Sundhed” uden årligt at opdatere Datatilsynet om disse (6). Min udtalelse om at Statens Institut for Folkesundhed kunne opstarte projekter på data fra Sygdomsbyrdestudiet frem til sletning opstod altså ikke ud af det blå, og bør derfor heller ikke kunne give anledning til ophidselse.

MANGLENDE DATASIKKERHED OG MANGLENDE SAMTYKKE

Morten Grønbæk fremfører at der ikke er problemer med sikkerhed og overholdelse af regler når sundhedsdata håndteres i Danmark. Det er ganske enkelt ikke korrekt, for listen over de seneste års skandaler der vedrører sundhedsdata er nemlig lang (12, 13).

Desuden fremfører han problemer ved at tillade samtykke ved deling af personfølsomme helbredsdata, det har jeg imidlertid anfægtet og diskuteret i en kronik i Politiken (14). Formanden for Dansk Selskab for Almenmedicin, Anders Beich, har i Altinget også skrevet om personlige helbredsoplysninger (15). I øvrigt deler jeg Etisk Råds tanker om at indføre et metasamtykke når det gælder deling af Sundhedsdata (16).

FINT PROJEKT MEN LEMFÆLDIG OMGANG MED DATA

Overordnet bør det nævnes at Sygdomsbyrdestudiet er et flot og sagligt projekt, som jeg intet har imod. Jeg påskønner altid et grundig og relevant projekt. Det er lemfældig omgang med data, der er bekymrende. Det er lemfældig omgang med data når data udleveres og behandles uden begrundelse i en retvisende projektbeskrivelse, det er lemfældig omgang med data når disse udleveres og behandles uden korrekt anmeldelse til Datatilsynet, det er lemfældig omgang med data, hvis der udleveres og behandles langt flere data end der er behov for. Og endelig er det naturligvis lemfældig omgang med data når disse sendes ukrypteret på to CDer til Chinese Visa Application Center.


MVH

Formand for Patientdataforeningen,

 

 

 

Thomas Birk Kristiansen

 

 

 

REFERENCER

  1. http://www.radio24syv.dk/programmer/aflyttet/14368927/databarnet-spogelseflyet-og-superdatabasen/
  2. https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sygdom-og-behandling/sygdomsbyrden
  3. http://www.radio24syv.dk/programmer/aflyttet/14288217/super-registeret/
  4. https://www.dropbox.com/s/le8tx7qvkxga85q/Projektbeskrivelse.pdf?dl=0
  5. https://www.dropbox.com/s/l0adbq16pk5c1rn/Ang%20Sygdomsbyrde%20studiet.pdf?dl=0
  6. https://www.datatilsynet.dk/afgoerelser/afgoerelsen/artikel/Inspektion-hos-Statens-Institut-for-Folkesundhed/
  7. https://www.dropbox.com/s/0uyzn6twdiw488j/Projektbeskrivelse%20Sygdomsbyrde%2004_06_2015%20%5BDOK3159244%5D.pdf?dl=0
  8. https://anmeld.datatilsynet.dk/frontend/fortegnelse/vis.off.asp?pub=yes&myid=93537&myjour=2014-54-0798&journal=&anmelder=&ord=sygdomsbyrde
  9. https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sygdom-og-behandling/~/media/00C6825B11BD46F9B064536C6E7DFBA0.ashx
  10. https://www.dropbox.com/s/qqy6ffi2c6bk3eg/Sagens%20akter.pdf?dl=0
  11. https://www.dropbox.com/s/0we1bnt39e49sn8/Patientdataforeningen%20slettefrist.pdf?dl=0
  12. http://dagensmedicin.dk/listen-skandaler-lang/
  13. http://www.altinget.dk/sundhed/artikel/laeger-sundhedsregistre-er-gaaet-amok
  14. http://politiken.dk/debat/kroniken/premium/ECE3290003/myndigheder-og-medicinalindustri-truer-privatlivets-fred/
  15. http://www.altinget.dk/sundhed/artikel/dsam-er-personlige-data-ikke-netop-personlige
  16. http://www.etiskraad.dk/~/media/Etisk-Raad/Etiske-Temaer/Sundhedsdata/Publikationer/2015-05-12-Forskning-i-sundhedsdata-og-biologisk-materiale-i-Danmark.pdf

Laeserbrev.dk kommenterer (Mikael Hertig)
[1] Hvis formålet ændres undervejs, skal der altid være tale om en indskrænkende folusering på noget, der allerede er indeholdt i det oprindelige formål. Hvis det udvides, er det ulovligt.
[2] Inddragelse af nye, ikke anmeldte registre er ulovlig
[3] Efter udgivelsen må data kun bruges til dokumentation og efterkontrol, ikke til andet. Hvorledes kontrolleres det?

Hvem er de store, progressive tænkere i det 21. Århundrede?

Af Per Henriksen  (c)  Først bragt på FB.

Per henriksen

Hvem? Fortidens eller nutidens?

 

Se nu bliver der stille for der er ikke mange der aner hvad de skal svare!

Den ene mulighed er selvfølgelig, at ALLE tanker er blevet tænkt i fortiden og historien dermed i mere end en forstand er SLUT, nu skal de store tanker ‘bare’ implementeres og ‘samfundsmaskinen’ fin-justeres.

Den anden mulighed er, at de svar som nutidens tænkere gør sig, af langt de fleste konceptuelt bliver opfattet som intellektuel disruptiv information – og denne betydelige diskursive dissonans, gør at reptilhjernens krav om enkelhed og tryghed fortrænger komplekse forestillinger om det modsatte – fordi selv den mindste tvivl altid kommer forestillingen om, at fremtiden er en positiv forlængelse af fremtiden til gode (retro-politikkens selvreproducerende hævn?) og fordi selvmodsigelsen mellem vores kognitivt kulturelle kompas og så konsekvensen af den nye abstrakte erkendelse er voksende.

I virkeligheden er de fleste uegnede til at leve i det 21. århundrede. Da de hele tiden mere eller mindre bevidst opfører sig som om det er muligt at genskabe de bedste afsnit i krøniken om den sidste del af det 20. århundrede.

Evidensbaseret håb eller fri fantasi?

 

Men man skal godt nok abonere på en grænseløs naivisme og et bundløst selvbedrag hvis man tror at det er muligt at forlænge det 20. århundrede med virtuelle socialkonstuktivistiske brædder, så denne historie aldrig slutter.

Vi klamrer  os derfor til to mentale konstruktioner:  de positive forhåbninger (Wishfull thinking) og den kollektive akkumulerede rationelle fornuft (det fælles bedste) – som demokratiet i teorien skal forløse.

Der findes to afgørende forskellige varianter af det positive håb, det ene er helt overvejende evidensbaseret, det andet er fri fantasi. I disse år sker der en umærkelig glidning fra den ene konstruktion til den anden, vi begynder mere og mere ubevidst at tro på mirakler. Vi er bare meget upræcise om karakteren af disse mirakler og dermed bliver det til giftig positiv overtro (mental trøstespisning), som vi samtidig bliver mere og mere uklare på hvem skal forløse? Vi er samtidig kommet permanet i tvivl om folket har valgt de rigtige politikere? Da de ikke forløser håbet…. samtidig med at de bekræfter os i vores overtro (de vil jo gerne genvælges).

Vi har før befundet os i en situation hvor den store historie om os og vores samfundskonstruktion ikke stemmer overens med den virkelighed vi kan registrere. Vores svar har næsten altid været det samme, vi står overfor en midlertidig krise – den er ved at blive løst, det tager bare lidt tid. Når troværdigheden af denne forklaringsmodel skrider, er næste fase, at vi finder nogle syndebukke.

Er forholdet mellem velfærd og flygtninge – et nulsumsspil?

Det har vi allerede gjort, det var de flygtninge der gik op af de danske motorveje for et år siden – på deres vej til Sverige. Kan vi holde flygtningenstrømmene ude af Danmark og gerne Europa, så kan vi genskabe det danske socialdemokratiske velfærdssamfund – er forklaringen. Hvis ikke vi gør det, bliver politikerne tvunget til at afmontere velfærden. Det bliver fremstillet som et nulsumsspil, mellem velfærd eller flygtninge.

Problemet er, at vi allerede har stoppet flygtningestrømmene. Det skete da de europæiske ledere bestak Recep Erdoğan til at stoppe den tyrkiske (flygtninge)mafia – de ‘onde menneskesmuglere’.

Nu vender vi så tilbage til situationen efter sidste valg. Selvom der er mange der stadig forsøger politisk at kapitalisere på, flygtningekrisen.

 

 

 

Hvad så nu?

Grundlæggende har Europa været præget at to store politiske strømme i det 20. århundrede,:
den socialdemokratiske og
den liberal/konservative.

Truslen fra højrepopulismen
Den socialdemokratiske var dominerende i slutningen af det 20. århundrede, mens  den liberal/konservatiev har været dominerende i begyndelsen af det 21. århundrede. Begge strømninger er dog kommet mere og mere i krise og derfor er de blevet udfordret af især højre-populister partier. Der dog ikke har mange løsninger andet end flygtningstop og så en kraftig kritik af EU. De definerer sig selv igennem det de ikke vil, men er meget uenig om hvad de rent faktisk vil (der er betydelige variationer fra land til land).

Man kunne sige at de er kendetegnet med en anti-establishment-politik og en xenofobisk nationalchauvinistisk ideologi. Deres problem er, at de nu er ved at blive det nye establishment, uden at have et evidensfunderet positivt politisk projekt – der kan realiseres.

Med politikertyper som Boris Johnson, Donald Trump og Marine Le Pen har vi fået et indtryk af hvordan frontfigurerne i denne nye kaotiske bevægelse kan se ud.

 

Hvor er de store konstruktive tænkere: (Streeck, Piketti, Varoufakis)

Er der virkelig ikke nogen der kan komme op med noget bedre?

Det mener jeg der er. Men deres svar bliver først og fremmest blokeret af, at flertallet af vælgerne nægter at forlade det 20. århundrede.

Jeg mener at Wolfgang Streeck (How Will Capitalism End ?, 1), Yanis Varoufakis (And the Weak Suffer What They Must? Europe’s crisis, America’s economic future 2), Paul Mason (PostCapitalism: A Guide to our Future, 3), eller Jerimo Rifkin (The Third Industrial Revolution, 4) eller Thomas Piketty (Capital in the Twenty-First Century, 5)…..

De er langtfra enig om alt. Men de præsentere en helt anden forståelse af det 21. århundrede, end den herskende diskurs. I denne sammenhæng er det interessant, at de første der har inviteret dem til at holde en forelæsning, har ofte været Google. Mange af disse foredrag kan man finde på YouTube.

1: https://newleftreview.org/II/87/wolfgang-streeck-how-will-capitalism-end
2: https://www.youtube.com/watch?v=P2Zpkz7lK-s
3: https://www.theguardian.com/books/2015/aug/15/post-capitalism-by-paul-mason-review-worthy-successor-to-marx
4: http://www.thethirdindustrialrevolution.com/
5: https://www.theguardian.com/books/2014/apr/28/thomas-piketty-capital-surprise-bestseller

Mediekritik: Deadlines styrede interviewteknik

Om Jacob Rosenkrands’ interview med AnneLise Marstrand Jørgensen

af Maziar Mazor Etemadi (c)
Oprindeligt bragt på AnneLise Marstrand Jørgensens FB-side

AnneLise Marstrand Jørgensen var ude for en medieshitstorm i anledningen af, at hun havde meddelt, at hun ikke længere ville samarbejde med Radio24syv.. Det resulterede i et Deadline-intervew. 

Hun har selv kommenteret emnet i denne artikel

portræt
Maziar Mazor Etemadi

 

 

Anne Lise Marstrand-Jørgensen og Jakob Rosenkrands.

En analyse af Interviewet i Deadline DR2, torsdag d 19 august.

Jakob Rosenkrands interview med AnneLise Marstrand-Jørgensen udviklede sig til en ganske anden affære end hvad de fleste af os håbede på, Forventningen om en sobre, ædruelig samtale med det mål kritisk at gennemgå og belyse de forskellige aspekter af Anne Lise Marstand-Jørgensens beslutning om at boykotte Radio 24Syv blev hurtigt gjort til skamme.
Allerede ret tidligt i interviewet stod der desværre ganske klart, at Rosenkrands’ spørgsmål ikke var kritiske, men fornærmede og ureflekterede.

Rosenkrands brugte et simpelt argumentationsskema til at komme frem til sin ønskede konklusion:

Præmis 1) Det er kun tale om divergerende holdninger, hvis værdi kan afprøves i en debat,

Præmis 2) Marstrand -Jørgensen vil ikke lytte til anderledes holdninger i en debat.

Konklusion: Ergo har Marstrand -Jørgensens kritik ingen gyldighed.

 

Flere af den klassiske retorik velkendte ugyldige argumentationsformer kom desuden i brug. Her gennemgår
jeg få af dem.

 

 

 

 

1) Depræcisering af modpartens begreber og argumenter.

 

Rosenkrands forsøgte at adressere Marstrand -Jørgensens kritik af sagen til personen. Fx, her: ” Jamen, vil det sige, at alle DF´s vælgere er uanstændige?”
Det er en depræcisering. Marstrand-Jørgensen sigter ikke på DFerne som enkelte individer, men partiets politik. Det er en formel kritik, som kan være på tværs af samtlige DF-medlemers personlige ønsker, overbevisninger, håb, etc. Derfor svarer hun således: ” Det har jeg ikke sagt, for jeg kender ikke de mennesker. Men jeg har sagt, at hvis man gør begrebet ” anstændighed” til et skældsord, og det har DF gjort i årevis”. Hendes sigte er DFs politik.

 

2) Ompræcisering af kritikken fra adjektivt (racistisk) til substantivt (racist).

Marstrand-Jørgensens kritik går ud på, at ledelsen hos Radio 24Syv billiger racistiske og xenofobiske udsendelser (jf den oprindelige status, der også blev vist på skærmen). Men Rosenkrands drejer kritikken i retningen af og insisterer på at granske en implicit og imaginær ide om, at Marstrand-Jørgnsen må da mene, at værterne på programmet har racistiske holdninger. Her bruger han et andet retorisk trick, nemlig at afbryde modparten og introducere en afgørende drejning ved at bevæge sig uproblematisk fra adjektivt til substantivt flere gange frem og tilbage.
På den måde kan distinktionen mellem den adjektive brug og den substantive brug af ordet udvaskes uden at modparten har gjort sig omkostningen klar. Rosenkrands afbryder Marstrand-Jørgensen på minuttet 26.40 på følgende vis::

“Men racisme, der er alligevel, undskyld jeg afbryder,  det er alligevel noget meget få mennesker, der  i Danmark vil kaldes. Mener du at værterne i det her program racistiske? Der kommer racistiske udtalelser i æteren?”

Marstrand-Jørgensen svarer følgende:


“Jeg har ingen som helst forudsætninger for at sige, at værterne er racistiske”

 “, og privatholdningskritik. Marstrand-Jørgensen svar følgende: “Jeg har ingen som helst forudsætninger til at sige at værterne er racistiske” (…)
Rosenkrands ignorerer Marstrand-Jørgensen svar, og til sidst  bemærker videre Rosenkrands

:”Jeg spørger bare til din kritik og belæg for at bruge så stærke ord….”

Denne sætnings logiske objekt er ikke racistiske udtalelser, men værternes racisme. I følge Rosenkrands  (uanfægtet hvad Marstrand-Jørgensen lige har sagt) er de stærke ord anvendt om værterne. Om værternes hvad kunne man spørge? Om værterens racisme, som for ifølge Rosenkrands er de færreste i Danmark, der vil kalds racist.

Ergo forsøger Rosenkrands at privatisere et formelt program- og liniekritik til en personkritik.

3) Fordrejning af det faktuelle fra opdragende til holdningsudveksling.

Programmet Je suis Jalving har et helt klaret opdragende sigte. Det klart opdragende sigte kommer til udtryk i det Jalving begynder sit program med: “Goddag og velkommen til programmet ‘Je suis Jalving’. Programmet hvor jeg fortæller dig hvad du skal mene om folkvandring, veldfærdsstat og islamisk terror”.

Dette er hvad Marstrand-Jørgensen pointerer, men Rosenkrands fordrejer det til at kun omhandle holdningsudveksling.

Men dette er ikke Jalvings sigte. Han vil opdrage den danske befolkning til et sæt meninger, der skal bruges til:
”til at redde Danmark fra progressivt kollaps og sammenbrud i din eller dine børns levetid”.

4) Fordrejning af det faktuelle målgruppe.

På 27.29 siger Rosenkrands: “..Det er svært at gardere sig i et program hvor alle opfordres til at ringe ind”. På denne måde fratager Rosenkrands Jalving og co ansvaret. Men dette er ikke sandt. Som det fremgår af det hvad Jalving siger, har han en hel bestemt gruppe redningsmænd og redningskvinder i tankerne, og som han ønsker at de skal ringe til programmet: ”Ring ind hvis du vil være med til at redde Danmark fra progressivt kollaps og sammenbrud i din eller dine børns levetid”(Jalving). Derfor er Rosenkrands ved at fordreje sandheden.

 

5) Argumentum ad populum.

Rosenkrands søger at miskreditere Marstrand-Jørgensens kritik ved at henvise til den autoritet, der ligger i antallet af dem, der tilslutter sig en ide. Hvis der er tilstrækkelig mange mennesker, må det så være rigtigt.

Rosenkrands siger: “DF har dog 25 % af vælgerne i Danmark.”. Han kvalificerer ikke dette udsagn yderligere. Derfor må vi konkludere at han kun henviser til antallet for at begrunde at Marstrand-Jørgensen kritik burde derfor være forfejlet, når så mange mennesker slutter sig til dette parti.

Og dette makværk skal man så høre på i Søren Kierkegaards land. Som en klog ven Morten Sebber skrev om netop denne del af interviewet: “Ren inkvisition. Primitivt og åndssvagt”.

6) Mangel på veldefineret argumentation.

 

Rosenkrands henviser til, at det kun er holdninger og holdningsudvekslinger. Men alle menneskelige ytringer er holdninger, selv racisme er også en holdning. Alle holdninger på denne vis gør krav på egen sandhed og sandfærdighed, og vise holdningers usandhed er livsnødvendigt at påpege. Derfor kan han ikke afdramatisere den demagogiske sigte i programmet ved at henvise til holdninger som bare er forskellige fra hinanden.

Siden han selv ikke forsøger at komme med solide og veldefinerede spørgsmål, hvori han giver os alle en chance for at vide,  hvilke aspekter af racisme han henviser til, og hvorledes han mener man kan adskille xenofobi fra et sæt dårlige erfaringer med udlændinge,  fremstår han vag, usammenhængende og fornærmet.

Det hele slutter med, at en af de mest pinlige former for journalistisk ignorance jeg nogensinde har oplevet bliver på åben skærm taget i skole af den kølige intellekt på . Rosenkrands viser, at han ganske enkelt ikke kender begrebet anstændighed og dets brug i sproget.
Marstrand-Jørgensen: “Men jeg har sagt, at hvis man gør begrebet ” anstændighed ” til et skældsord, og dét har DF gjort i årevis, , så har man ikke forstået, hvad anstændighed er “.
Det ved Jakob Ronsenkrands åbenbart heller ikke.

Maziar

 

Mediekritik: AnneLise Marstrand Jørgensens nej til Radio24syv

Nedenfor bringer www.laeserbrev,dk AnneLise Marstrand Jørgensens status, der forklarer, hvorfor hun ikke længere ønsker at samarbejde med Radio24syv. Indlægget er væsentligt og udvalgt, fordi det lægger op til en debat, ikke bare om presseetik, men også om Public Service.

Af Annelise Marstrand Jørgensen (c)
Indlægget har tidligere været bragt på Annelise Marstrand Jørgensens FB-side.

sorthivdt portræt af ALMJ
AnneLise Marstrand Jørgensen
(Gyldendal Presseservice)

Derfor

For nogle dage siden skrev jeg som kommentar i en tråd om medier på min gode ven Mads Nygaards væg, at jeg har besluttet ikke at deltage i radioprogrammer på 24syv.

Simon Andersen var tagget i tråden, der også involverede en – med mine øjne ganske uskyldig, men jeg har naturligvis respekt for at han kan opleve det anderledes, omend det formentlig kunne opklares med et spørgsmål – joke om hans rolle som nyhedsdirektør.

Fem minutter senere tænke jeg – og følte mig lidt paranoid – at jeg hellere måtte tjekke Simon Andersens væg. Og ganske rigtigt: Min kommentar fra tråden var blevet lagt op som et selvstændigt opslag med overskriften ‘Hilsen fra de gode.’

Det kan man mene om, hvad man vil. Selv tænkte jeg, at det var groft og komisk på samme tid.

 

Forvrænget

I mellemtiden er min kommentar blevet delt nogle gange – primært af radio 24syv’s værter og støtter. Det er også blevet forvrænget i forskellige sammenhænge og udlagt som, at jeg dels ikke ønsker at deltage i debatter med politiske modstandere, dels ønsker at begrænse radiokanalens ytringsfrihed. Ja, og så var Pernille Vermund selvfølgelig også på banen i en kommentar til Andersens opslag, hvor hun mente, at det var holdninger som min, der i sidste ende kan føre til totalitære regimer. En anden mente, at jeg er direkte farlig for demokratiet, når jeg vælger en radiokanal fra.

Efterhånden blev det mere ubehageligt end komisk.

Alle, der kender min debat-historik, vil vide, at jeg glad og gerne stiller op til debat med mennesker, jeg er dybt og inderligt uenig med. Jeg stiller såmænd også gerne op til debat med folk, der har spredt urigtige historier om mig.

Jalving

Men jeg stiller ikke op under hvilke som helst omstændigheder. Og slet ikke, hvis jeg har gentagne dårlige erfaringer med at blive behandlet under lavmålet. Og så tager jeg den dybeste afstand fra programmer som ‘Je suis Jalving’ som i en periode gjorde 24syv til talerør for det yderste højres mest ekstreme holdninger.

For at tage det sidste først:

– Jeg tager ikke afstand fra programmet, fordi jeg mener, at nogen stemmer ikke bør høres. Alle skal have mulighed for at komme til orde i en demokratisk debat, det siger sig selv. Jeg tager afstand fra at en public service kanal lader sin sendeflade fylde af et program, hvor ingen af de stærkt tendentiøse udtalelser fra værterne blev modsagt eller nuanceret. Hvor lyttere med anden holdning end værterne blev affejet, mens lyttere der fremsatte groft racistiske påstande blev mødt med interesse. Det er set med mine øjne dårlig radio. Det øger givetvis lyttertallet, men det bliver det ikke bedre af. Og så hjælper det ikke en tøddel, at ledelsen efterfølgende fremhæver, at andre programmer i sendefladen ligger til venstre for midten. Det er da fint nok, men det ændrer ikke på lige præcis dette programs propagandistiske og rabiate karakter. Hvis man vil vide, hvad jeg iøvrigt mener om programmet, kan man læse Steffen Groths glimrende kronik, som jeg har linket til andetsteds på min side.

Brøgger: “Intolerancen hos tolerante mennesker”

Og så til den unfair behandling. Jeg har været i kontakt med rigtig, rigtig mange journalister gennem tiden. Det er mit klare indtryk af standen samlet set er omhyggelig og bestræber sig på at være fair. De dårlige oplevelser jeg har haft samler sig interessant nok om 24syv – ikke kun i forbindelse med flygtningedebatten, men også tidligere. Og de har nået et niveau, hvor jeg ikke synes, det er dét værd at deltage i deres programmer. Det drejer sig om bestemte nyheds- og faktaprogrammer.

Der er mange gode programmer, men det ændrer ikke på, at der er en underlig tavshed fra ledelsens side om alt det andet. Og så må man jo formode, det er fordi de bakker op om den linje. I dagens Berlinger kan man læse programchef Mads Brøgger under overskriften ‘Intolerancen hos tolerante mennesker er forbløffende’ udtale, at mine oplevelser med journalister i nyhedsafdelingen dels ikke er hans ansvar, dels ikke er noget han kan udtale sig om. Og så er vi vel lige vidt. Eller også ligger ansvaret bare hos Simon Andersen.

Nogle få eksempler:

– Da jeg havde skrevet en reportage i Information om teltlejren i Haderslev førte 24syv an i den smædekampagne mod mig, som Inger Støjberg havde sat i søen. Jeg skulle afsløres som løgnagtig og uvederhæftig og midlet var… mikrofonholderjournalistik med parter med åbenlys interesse i at dække over forholdene. Jeg blev inviteret til at deltage i et program, hvor jeg ville blive stillet et par spørgsmål. Jeg var med på en telefon og var på intet tidspunkt blevet briefet om, at der forud for min medvirken havde været en times radio af den beskrevne kaliber, hvor agendaen var at udstille mig som løgner. Jeg vidste ikke, hvad der var blevet sagt, hvem der havde medvirket eller hvad der iøvrigt foregik.

– Efterfølgende sendte den jurist jeg havde besøgt lejren sammen med vores lydoptagelser fra samtalen med lejrledelsen. Optagelser der bekræftede alt, hvad jeg havde skrevet i reportagen: At børnene ikke gik i skole, at arealerne ikke var sikre for børn, at børnene ikke fik mellemmåltider, at det var ‘den værste lejr’ mm. Optagelserne blev ikke nævnt med ét ord og der kom hverken dementi eller undskyldning.

– Jeg blev til gengæld inviteret ind for at ‘forsvare mig’. Jeg sagde nølende og uden synderlig tillid ja. jeg fik lovning på et program kun med mig og værterne. Da jeg ankom, fortalte den (iøvrigt flinke) redaktør imidlertid, at de ville afspille endnu et mikrofonholder-lydklip der skulle modsige mine påstande. Denne gang var det vist med det cateringfirma lejren bruger. Da jeg sagde, at det ikke var aftalen, blev redaktøren forbløffet: Det havde Simon Andersen ellers sagt. Efterfølgende fortalte samme redaktør mig, at der er flere – også borgerlige politikere – der simpelthen ikke vil stille op i deres programmer.

Det er ikke de eneste erfaringer, jeg har med deres underlødige journalistik. Men efterspillet er nok til at jeg ikke har den mindste tillid til at blive behandlet fair og sobert. Derfor mit rungende nej tak.

 

Radio24Syvs programetik

 

Og selvom man måske ikke skulle tro det, har 24syv faktisk en nedskrevet program-etik. Der kan man blandt meget andet læse følgende:

‘Journalister/programmedarbejdere skal sikre, at medvirkende i Radio24syvs programmer er fuldt og klart oplyst om præmisserne og vilkårene for deres deltagelse.’

og

‘Vores målsætning er, at medvirkende og kilder oplever en ordentlig og fair behandling i Radio24 syv.’

Så med hensyn til at give kanalen et ordentligt ry, påhviler det vel også de ansatte med ledelsesansvar at gå foran, eller er det bare noget, jeg har misforstået? At man f.eks ikke systematisk hænger folk ud eller at programchefen ikke blander sig i andre menneskers tråde og slynger om sig med grove beskyldninger. Det sker nemlig også. Et friskt eksempel er, da Mads Brøgger i juli kaldte Tarek Ziad Hussein for islamist. Flere gange i samme tråd oven i købet. Uden at lytte til saglige modargumenter. Men ok, måske er det kun de såkaldt ‘tolerante’ der har en særlig forpligtelse til at opføre sig ordentligt?

Måske er det alligevel tid til, at ledelsen ser sig selv dybt i øjnene? Eller at nyhedschefen gør?

Og til at andre ikke bare hyler med ikoret om at det er for dårligt, at nogen siger nej tak. At de i stedet holder fokus på kritikpunkterne og måske er med til at søsætte en vigtig debat om mediernes rolle, om public service og om journalisters brug og misbrug af deres position.

Og måske kunne det være interessant for en grundig journalist fra et andet medie at kaste et nysgerrigt og kritisk blik på, hvad der er på færde på 24syv? På mandeklubben i toppen, på om de lever op til programetikken, på hvor mange mennesker, der reelt ikke ønsker at deltage, på om de lever op til den oprindelige intention og på om det vitterlig er repræsentativt, da en journalist derfra i en tråd for nylig skrev, at Hitler også kunne få sit eget program hvis han stod op fra de døde.

Det tror jeg i hvert fald jeg ville synes var meget sjovt, hvis jeg var journalist. Og jeg ville helt sikkert læse analysen.

I mellemtiden ynder toppen af 24syv af at forvrænge, hvad andre har sagt. Og af at lægge ansvaret fra sig big time. Dem om det. Indtil videre lever jeg fint med min beslutning.

Fields marked with an * are required

Mediekritik: Derfor blev de frikendt i Roskilde og dømt i Østre Landsret

KRONIK
af Mads Havskov Hansen, journalist.  (c)

Først bragt i PioPio.  15. august.

Foto af kæruld (c) Mikael Hertig

 

 

Det vakte stor opsigt både i medierne og blandt politikere, da tre teenagere ved Retten i Roskilde blev frikendt for voldtægt af en ung pige ved en fest i et…

Det vakte stor opsigt både i medierne og blandt politikere, da tre teenagere ved Retten i Roskilde blev frikendt for voldtægt af en ung pige ved en fest i et forsamlingshus i Herfølge. Dommen blev mødt med voldsom forargelse – blandt andet fordi medierne viderekolporterede et Ritzau-telegram, der fortalte, at drengene var blevet frikendt, fordi pigen ikke havde sagt fra, selvom hun var bevidstløs.

Mød op i retten eller læs domsresuméet

Som altid, når man som journalist skriver om kriminalstof og retssager, kan det være en god idé at møde op i retten. Hvis det ikke er muligt, bør man læse domsresuméet, som netop viser, hvad der er blevet lagt til grund for dommen. Men det kan selvfølgelig også være en svær opgave at overkomme for velbetalte journalister. Muligvis skyldtes forvirringen, at Ritzau havde lagt anklageskriftet til grund – altså det, anklagerne mente var sket, ikke det retten mente var sket. Og i den sammenhæng virker dommen helt ved siden af.

Retstillingen på området er ellers ganske klar. Det er voldtægt, hvis man har samleje med en, som er i en situation, hvor vedkommende ikke kan modsætte sig. Helt konkret er det hjemlet i straffelovens § 216, stk 1, nr. 2, og der har altså hverken i byret eller landsret været nogen tvivl om, at der var tale om voldtægt, hvis de tre teenagedrenge havde haft samleje med pigen, mens hun var bevidstløs eller på anden måde ude af stand til at sige fra.

Derfor blev drengene frikendt ved Retten i Roskilde
Når drengene i første omgang blev frifundet ved Retten i Roskilde skyldtes det altså ikke, at det er lovligt at voldtage en bevidstløs pige, fordi hun ikke aktivt har sagt nej – hvad der naturligvis også ville være en uholdbar retsstilling, fordi bevidstløshed jo netop betyder, at pigen ikke har den mulighed.

Grunden til, at drengene blev frifundet i første omgang var, at retten lagde til grund, at pigen netop ikke havde været bevidstløs, men at hun tværtimod havde været bevidsthed, og at hun først havde forladt festen med den ene tiltalte for at have sex og senere forladt festen med de to øvrige tiltalte for at have sex med dem.

Retten lagde til grund, at hun havde været fuld, fordi hun havde drukket alkohol til festen, men at hun ikke var i en tilstand, hvor de tre drenge burde være klar over, at hun ikke kunne modsætte sig samlejet. Den konklusion drog byretten på baggrund af en lægelig analyse, der konkluderede, at pigen sandsynligvis var ved bevidsthed.

Byretten konkluderede således, at pigen frivilligt var gået med de tre drenge ud fra festen for at have sex med dem – og derfor frikendte de drengene for anklagerne, fordi det ikke er voldtægt, hvis fulde mennesker har sex på en græsplæne til en fest.

Derfor blev drengene dømt ved Østre Landsret
Hvor byretten altså havde konkluderet, at pigen havde været ved bevidsthed, konkluderede Østre Landsret i dag det modsatte.

Landsretten lægger i modsætning til byretten til grund, at pigen var bevidstløs eller i ”hjælpeløs” tilstand. De konkluderer i modsætning til byretten, at de tiltalte vidste eller burde vide, at pigen ikke var i en tilstand, hvor hun kunne sige fra.

Intet sted i retssystemet har det altså været fremført, at det ikke er voldtægt, hvis et besvimet eller hjælpeløst offer ikke kan sige nej – der har været uenighed om, hvorvidt offeret i det konkrete tilfælde var hjælpeløst eller ved bevidsthed. Altså en usikkerhed om de faktiske forhold, ikke om jura.

Derfor er mediernes dækning et problem
Det er i sig selv et problem, når medier gengiver ting, der ikke er sande. Sandhed er det vigtigste af alle nyhedskriterier. Så for så vidt kunne kritikken af mediernes behandling af Herfølge-sagen stoppe her. Flere medier gengav sagen på en måde, der ikke var korrekt.

Det er dog særligt problematisk i sager af den her karakter. Vi har rigtig store problemer med mørketal for voldtægter. Altså at alt for få anmelder voldtægter.

Hvis medierne i deres iver efter at puste til sensationshysteriet fortæller befolkningen, at det ikke er voldtægt, hvis man var besvimet og derfor ikke kunne sige nej, risikerer vi, at det problem bliver yderligere styrket. Fordi andre der er udsat for en forbrydelse som den i Herfølge, måske vælger ikke at lave en anmeldelse, fordi større medier fejlagtigt har skrevet, at det ikke er voldtægt at have samleje med et bevidstløst offer.