Berlingske nægtede optagelse – læs her

 

Påstand om, at Danmark skal genindføre kolonitilstand i Grønland, må ikke gendrives i Berlingske

Jeg ser med nogen bekymring på, at modsvar til kronikker og blogindlæg konsekvent nægtes optagelse i den trykte presse. Debatten amputeres på den måde.

Denne gang handler om dette blogindlæg af Torben Steno i Berlingske Tidende: LÆS DET FØRST – TRYK PÅ  det lysegrå: Læs resten af …

https://corduasteno.blogs.berlingske.dk/2017/11/29/dansk-beroeringsangst-forstaerker-groenlands-tragedie/

Jeg sendte derefter følgende til Berlingskes debatredaktion:

 

 

 

Steno savner indsigt i grønlandske forhold

Mikael Hertig Nuuk Maj 2017 (c)

Torben Steno har i sin blog i Berlingske Tidende 29. november beskæftiget sig med den sociale nød i Grønland og ligesom andre borgerlige debattører, fx Søren Espersen og Thorkild Kjærgaard, koblet den til Selvstyrets arbejde for uafhængighed af Danmark

 

Steno henviser til de allerede kendte problemer i Grønland med seksuelt misbrug af børn, vold og selvmord.

Tankegangen synes at være, at hvis bare grønlænderne udskiftede deres identitet med en dansk og egentlig genindførte den dejlige kolonitid, så ville alle problemer blive løst. Nu kan ingen ikke skifte identitet, som man skifter underbukser. Hvert menneske er på sit livs rejse i gang med hele tiden at tilpasse sig sit sted og sine medmennesker ud fra sine hidtidige erfaringer. På den måde udvikler hver især ait verdensbillede med de forestillinger, som hører stedets kultur til. Inuits identitet i Grønland er ikke dansk og bliver det heller ikke.

Det er lige så urealistisk at ville afskaffe selvstyret som det er helt fejlspecificeret at hævde, at Grønland aktuelt er i en situation, hvor ønsket om uafhængighed kan realiseres på kort tid. Koblingen er simpelthen fejlspecificeret på grund af den underforståede påstand om tidsperspektivet:

Der er ikke i Grønland bred opbakning til ønsket om fuld uafhængighed, før Grønlands økonomi er styrket så meget, at landet kan finansiere sig selv.

Steno opstiller et problem, han ikke er i stand til at foreslå en realistisk løsning på, end ikke på lang sigt.

Det gælder for ethvert folk og dets historie, at det er flettet sammen mellem geografien og befolkningen i dets samspil med de vilkår, stedets natur tilbyder. I Grønland handler det om livet, som det har udfoldet sig igennem århundreder i byer og bygder her, med fangst, fiskeri og jagt som det oprindelige.

Den sociale nød i Grønland skyldes ikke Selvstyret

Grønland er fortsat med sit Selvstyre en mellemting mellem en koloni og et selvstændigt land. Det ser ud, som om Torben Steno skulle mene, at den massive sociale nød i Grønland skyldes det tidligere hjemmestyre og det nuværende selvstyre, hvorimod der ingen sammenhæng skulle være til kolonifortiden og fordanskningsprocessen 1953-70.

Intet tyder på, den påstand holder. Sammenligner man situationen i Grønland med andre oprindelige folk: Inuit i Canada og Alaska, aboriginer i Australien og indianere i USA er mønstret det samme. Der er forsket en del i dette allerede: onde spiraler med kriminalitet, selvmord, misbriug af børn, alkohol.

Den nærliggende forklaring på de oprindelige folks sociale problemer er den berøvede og splittede identitet.

Grønlænderne bor i Grønland, som egentlig er inuitternes eget land; men Grønland er dybt påvirket, i perioder domineret af en fremmed kultur, som det ikke kan slippe fri af, og som det ingen kontrol har med.

Det splittede sind og de for de svageste håbløse udsigter til en meningsfuld fremtid kunne snarere tænkes at udgøre det identitetskompleks, den virkelige politiske udfordring består i. Befolkningens problemer løses næppe ved at gøre de splittede sind mere danske eller ved at genindføre en mere kolonipræget styreform.

Tværtimod vil det kunne vise sig endnu mere destruktivt.

Rapporter om de grønlændere i Danmark, der har sværest ved at fungere på danske vilkår, taler også deres eget tydelige sprog.

Der er meget tilgængelig viden, Steno overser. Der skyldes måske uvidenhed. Men derved bærer han ved til det hadets bål, der forpester mere seriøse forsøg på at sætte grønlænderne fri og hjælpe frem mod en større gensidig forståelse.

Forståelse er en rejse ind i en andens land – en rejse, Steno burde begive sig ud i.

 

Berlingskes automatsvar:

 

Tak for det læserbrev, debatindlæg eller kronikforslag, som du har sendt til Berlingske.

 

Vi har valgt ikke at bringe dit indlæg. Vi kan desværre ikke give individuelle begrundelser, når vi – som i dette tilfælde – siger nej tak til at bringe et indlæg. Vi modtager hver dag mange flere manuskripter, end vi kan få plads til at bringe i avisen. Det er vi taknemmelige for, fordi det giver os mulighed for at bringe den bedste debat. Desværre betyder det altså også, at vi allerede af pladsgrunde er nødsaget til at afvise en meget stor del af de indlæg, vi modtager – også selv om vi forbeholder os ret til at redigere og forkorte i indsendte indlæg, hvor vi skønner det nødvendigt.

 

Vi afviser dog uden videre indlæg, som også er sendt til andre medier eller modtagere end Berlingske.

 

Vi bestræber os på at reagere i løbet af få dage på alle henvendelser, enten i form af at vi bringer indlægget i avisen, eller ved at du, som det er tilfældet i denne sammenhæng, modtager et afslag. I enkelte tilfælde vil du have ventet i længere tid, før du hører noget fra os. Det er i så fald fordi, vi har haft dit indlæg liggende med et ønske om at kunne bringe det, men beklageligvis ikke har kunnet finde pladsen til det inden for det, vi mener, er rimelig tid.

 

Igen – tak fordi du valgte at sende dit indlæg til Berlingske. Og du er naturligvis velkommen til at sende indlæg (læserbreve, debatindlæg eller kronikker) til Berlingske en anden gang.

 

Med venlig hilsen,

Anne Sophia Hermansen

Kultur-, debat- og navneredaktør