Alt det jeg ikke husker

Portugisisk forfatterskab, Skønlitteratur

BOGANMELDELSEPortræt Kurt Wissendorff Møller

Kurt Wissendorff Møller

 
skrevet af  Kurt Wissendorff Møller

Glemsel kan på forunderligste vis bringe nye oplevelser, osse oplevelser, som man ellers havde fravalgt.
Medlemskab af bogklubber fordrer, at man skal tage stilling til, om man vil læse månedens bog. Hvis ikke skal man huske at afbestille.
Jeg havde besluttet af afbestille bogen, der blev tilbudt, men glemte så at få det gjort.
Derfor dukkede bogen ALT DET JEG IKKE HUSKER op en dag op med posten, og da den nu var kommet, og betalingen faldet, og almindelig nærighed krævede, at jeg dog kiggede i den, så gik der ikke mange sider, før den blev så interessant, at jeg måtte læse den færdig.
Den svenske forfatter, Jonas Hassen Khemeri, der bl.a. er vinder af en af de store svenske litteraturpriser, Augustprisen, har med teksten skrevet et korværk for flerstemmigt talekor, der musikalsk fletter sig ud og ind gennem mellem de talende på en måde, så jeg i starten blev forvirret og let tabte overblikket. Ved at vende tilbage i teksten blev det efterhånden muligt at skelne stemmerne, både de dybe, de tunge, de, der kom snigende ind fra forskellige positioner for at lejre sig i centrum af korets tale for en tid, indtil de fadede ud og blev blege eller usynlige.

Et musikalsk værk, der beskæftiger sig med erindringerne om en mand, der knuser sig selv mod et træ på en tur i mormoderens bil, som han har fået adgang til, da en læge erklærer, at hun nu er blevet så dement, at hun er begyndt at køre ind i motorcykler og mennesker. Ikke en hvilkensomhelst mormor og ikke en hvilken som helst tur, men turen efter, at han har leveret mormoderen tilbage til plejehjemmet.
Om resultatet af køreturen, skal opfattes som et uheld eller et valg, står tilbage for de efterladte at bedømme, og dermed er grundlaget skabt for fortællingen om, hvad der kunne være argument for det ene og det andet.

Og i det tematiske rum roterer korets medlemmer, der alle har haft en tilknytning til Samuel rundt i et før, under og efter for at finde begrundelser, der på plausibel vis kan klargøre, om der kan er hændelser, der kan forklare HVORFOR.

Panteren, Vandad, Laide, udgør korets inderkreds, der er omgivet af naboer, flygtninge og pengeudlånere, der hver især giver deres besyv med, og en tur til Prenzlauer Berg, Berlinerforstad og flugtsted for Panteren, der måske, måske ikke har været Samuels kæreste.

Vandad, måske, måske ikke forfatterens alter ego, er Samuels bagvagt. De er mates, og da Vandad er stor og muskuløs kan han dække konsekvenserne af Samuels mere end svævende livsførelse, der på den anden side, som ansat i statens arbejde med tilvandrende flygtningen, alligevel gav en fast ramme om ihvertfald hans arbejdsliv.

Samuels noget flydende liv tog en fastere form, da han forelskede sig i Laide. Dermed fik hans liv en anden ramme, og de spørgsmål, han i nogen tid havde stillet de mennesker, han mødte, blev nu en realitet.

Og herfra bliver talekoret en analyserende samtale om Samuels endeligt.

Om der nås en konklusion, er der ingen grund til at fortælle, for efter det tidspunkt bliver det svært at lægge bogen fra sig.
kwm/30/07/2016/3035 tegn

Jonas Hassen Khemeri: ‘Alt det jeg ikke husker’. Gyldendal 2016.