håndflade kvinde uskarp i baggrund

Angelina Maalue Avalon: Voldsudsatte mødre udsættes for uhyrligheder

Politik, Social og beskæftigelse
Jeg har udvalgt dette indlæg, fordi der  ved siden af dokumentationen er tale om et juridisk gennembrud.
Her er det lykkedes en særdeles smadret borger, bl.a. med støtte af en borgerrådgiver, at få berigtiget falske påstande, der ligger og kører i systemet. Først i kommunen, så hos de andre offentlige instanser, den er i kontakt med. Det er en undtagelse, et gennembrud. Noterne er mine.
Mikael Hertig, redaktør

håndflade kvinde uskarp i baggrund
OECDs billede mod kvindevold

Voldsudsatte mødre – myndigheder kender intet til tegn på vold

 

“For det er nu engang nemmest at stole på kommunen og på myten om, at mødre opfinder historier om vold for at vinde en forældremyndighedssag.”

 

De uhyrligheder voldsudsatte mødre mødes med i systemet, kan være så ubegribelige, at de fleste mennesker ikke kan rumme, at noget så frygteligt kan foregå i et velfærdsland som Danmark.

Det er ikke ualmindeligt at voldsudsatte mødre anklages for, at være psykisk syge af de myndigheder, der er sat i verden for hjælpe. Det er desværre et udbredt fænomen vi ser på tværs af alle former for kønsbaseret vold og voldtægt.

Københavns Kommunes falske anklage

I 2015 anklagede Københavns Kommune mig for at være psykisk syg. I sagsakterne kan man blandt andet i et notat læse hvorledes en 23-årig sagsbehandler, på et møde sammen med en af fædrene til mine børn, aftaler at jeg skal i psykiatrisk behandling . 1

Det blev så indført i sagsakterne, at jeg var psykisk syg og skulle i psykiatrisk behandling. Denne grundløse anklage (falske påstand)  blev derefter sendt til Statsforvaltningen (Familieretshuset), Københavns Politi og domstolene.

Selvom Københavns kommune i januar 2021 anerkendte, at der alene var tale om grundløse anklager, har de først i sidste uge anerkendt og 2 (se billedet).
Således har denne oplysning stået til troende i Familieretshuset i 7 år – også selvom jeg har brugt mange ressourcer på bevise, at jeg var sund og rask – og voldsudsat.

I min frustration kontaktede jeg i 2018 to velrænommerede speciallæger i psykiatri og bad dem – uafhængigt af hinanden – udrede mig for psykiske sygdomme og personlighedsforstyrrelser. På det tidspunkt havde jeg i 2 år måtte læse i alskens sagsakter og afgørelser fra diverse myndigheder, at jeg var psykisk syg og deraf til fare for mine børn.

“Belastningsreaktion grundet psykisk vold”

Anklagerne om min psykiske habitus var så grove og vedvarende, at jeg selv begyndte at tvivle på om jeg mon var rask. Derfor var min overraskelse stor da begge speciallæger – uafhængigt af hinanden – diagnosticerede mig med en belastningsreaktion grundet psykisk vold af svær grad, psykisk terror og mishandling. Kognitivt var jeg sund og rask og ovenikøbet velreflekterende og godt begavet.

Retssystemet stolede blindt på de falske påstande trods bevis på det modsatte

Selvom jeg kunne dokumentere, at jeg var psykisk sund og rask, og hospitalsjournalerne viste at jeg flere gange har været indlagt på grund af belastningsreaktioner, fået adskillige blodtransfusioner og haft ophold på et krisecenter i 8 måneder, vedblev myndighederne at anvende Københavns kommunes usande anklager, hvilke tillige blev cementeret som sande via retssystemet ved flere afgørelser.3

Myndighederne skal lære at se tegn på vold

Mit vidnesbyrd understreger hvor vigtigt det er, at myndighederne tilegner sig voldsfaglige kompetencer, således at voldsudsatte mødre ikke anklages for, at være psykisk syge fordi de har en belastningsreaktion på grund af vold og forfølgelse.

Usandhed spredes i systemet

Mit vidnesbyrd viser også hvor hurtigt en usandhed kan blive til en sandhed, der spredes i systemet og vandrer fra myndighed til myndighed uden at nogen løfter et øjenbryn.

For det er nu engang nemmest at stole på kommunen og på myten om, at mødre opfinder historier om vold for at vinde en forældremyndighedssag.

Dette er en myte som vi skal turde italesætte, modbevise og gøre modstand imod. For så længe dette er

politiets og myndighedernes holdning og opfattelse af mødre som udsættes for vold, så fortsætter volden og kvinderne fortsættes med at blive anklaget for, at være psykisk syge og usamarbejdsvillige.

For nuværende er der ingen krav til voldskompetencer i kommunerne – og pt. ser det ikke ud til, at der er kongruens i Københavns kommune om vigtigheden af voldsfaglige kompetencer 4 hos deres ansatte.

Dette selvom de er ansat til at hjælpe voldsudsatte mødre og børn, men som på grund af inkompetence kommer til at forvolde yderligere skade på kvinder og børn.

I hvert fald anerkendte en afdelingschef fra Nørrebroforvaltningen sidste år i et klagesvar, at INGEN af deres familiebehandlere har voldsfaglige kompetencer. I øvrigt mente denne chef heller ikke at det var nødvendigt. SUK!!

Vi skal som samfund have fokus på, at stoppe med at anklage voldsudsatte kvinder for at være psykisk syge, når de reagerer normalt på en unormal situation. Denne form for victim blaming er normalisering af vold og det skal stoppes.

Jeg er taknemmelig for at den nuværende regering har fokus på, at udarbejde en handleplan mod partervold og partnerdrab. Ingen bør gennemgå det forløb jeg har gennemgået – og alligevel gennemlever kvinder, mødre og børn det dagligt.

Jeg ser frem til at Københavns kommune sender berigtigelser til:5

– Københavns Politi
– Anklagemyndigheden
– Østre Landsret, Københavns og Frederiksberg Byretter
– Socialministeriet
– Udenrigsministeriet
– Justitsministeriet
– og sikkert en hel masse andre som jeg nok kommer i tanke om i morgen……Ingen tilgængelig billedbeskrivelse.
1: Hvis man indlægges på psykiatrisk afdeling, kan det være med henblik på udredning af, om man har behov for en psykisk lidelse. For det første behøver man ikke være “sindssyg”. (= være psykisk syg, være i nogen varig psykotisk tilstand), fordi man er indlagt. For det andet bruges informationen som en slags konstatering.  Angelina har brugt ressourcer på at få påstanden erklæret usand.
3: Myndighedernes kritikløse overtagelse af påstande mellem hinanden danner mønster i børnesager, skulle jeg (mh) mene.

4: Måske er det allervigtigste i denne sammenhæng, at der findes metoder og viden til at afkode, om der har været tale om reaktioner på vold eller ej.  Denne viden og kunnen bør være bredere kendt.

5: Databeskyttelsesforordningens artikel 19.

Du, Jørn Herkild, Susanne Riis og 218 andre
83 kommentarer
60 delinger