Næstved kommune tvangsadopterer …

 

Tvangsadopterer mod forældres og plejeforældres vilje

Det er en underlig historie, fordi motivet til at fjerne et barn fra dets plejeforældre for at tvangsadoptere det mod forældrenes og det hidtidige plejeforældre udtalte fælles vilje savner en begrundelse. Artiklen her bringes, fordi den
efter advokat Brøndtveds fremstilling mangler en saglig begrundelse.

Fornylig vandt en mor en principiel sag ved den Europæiske MenneskerettighedsDomstols højeste instans, fordi den var i strid med Den Europæiske MenneskerettighedsDomstols højeste instans på grund af usaglighed i afgørelsen. Man kan først rejse en sådan sag, når den er endeligt afgjort i det danske retssystem. Fremstillingen viser et billede, der lugter af finansiel magtfordrejning.
Mikael Hertig, cand. scient. pol.

Foto af Advokat Anders Brøndtved
Advokat Anders Brøndtved
 af Anders Brøndtved 

 

Advokat, Maribo

 

 

 

Næstved Kommune skider på loven!

 

 

Normalt fører jeg ikke sager på sociale medier, men ingen regel uden undtagelse, og her undtagelsen som bekræfter reglen.

Marts 2018 var jeg i Børn- og Ungeudvalget i en sag om tvangsadoption af en dengang næsten 2-årig dreng i Næstved Kommune.

Plejefamilien havde et godt samarbejde med biologisk familie og havde over for forvaltningen tilkendegivet, i december 2017, at blev det en adoption, så ville de gerne adoptere barnet. Næstved Kommune tilkendegav, at de overvejede på ingen måde adoption.

Derfor var overraskelsen stor for plejeforældrene, da de fik at vide, at barnet efter forvaltningens mening skulle bortadopteres og i Børn og Ungeudvalget i marts 18.

Plejeforældrene have ikke søgt om godkendelse som adoptanter, da de ikke regnede med det blev aktuelt.

Nær tilknytning til plejemor

 

Papirerne viste en meget tæt tilknytning til især plejemor, og forældrene tilkendegav, at de var indstillet på adoption, hvis det var til plejefamilien.

I Børn- og Ungeudvalget blev forvaltningen spurgt, hvorfor man ikke ventede til han kunne adopteres til plejefamilien når der var så stor tilknytning til plejemor. Forvaltningens eneste svar var “vi mener adoptionen skal være nu!”

Forvaltningens indstilling blev ikke fulgt af Børn og Ungeudvalget, netop under henvisning til den stærke tilknytning til plejemor!

Forvaltningen blev sendt hjem med en røvfuld og mega røde ører.

 

 

Forvaltningen gør livet surt for plejefamilien

 

Hvad gør en forvaltning som har fået røvfuld? Jamen man gør da livet surt for plejefamilien. Giver lavt vederlag, svarende til, at plejemor kunne have et halvtidsjob, regulerer at barnet SKAL være i institution hver dag, trods reaktioner og behov for ro og struktur, at plejemor SKULLE stå stand-by for at hente i institution – så hun ikke kunne have job; gav plejemor meget lidt aflastning trods behov for mere aflastning og tilkendegav efter plejeforældrenes skilsmisse, at plejefar ikke måtte aflaste mere end én dag hver 14. dag; gav plejemor afslag på at kunne tage studie ved siden af jobbet som plejemor (for at hun kunne hjælpe barnet); – kort sagt gjorde livet et mareridt for plejemor. Alt dette får forældrene ikke at vide!

 

I september 2019 bliver forældrene indkaldt til møde, hvor jeg vælger at deltage. Her orienterer forvaltningen om, at de ikke har kunnet nå en løsning med plejemor om ansættelsesforholdet, så barnet skal flyttes. Da jeg fortæller historien om tilknytningen og adoptionssagen er sagsbehandler ligeglad med historikken, for hun forholder sig kun til det aktuelle.

 

 

Træt af den måde, kommunerne forvalt

 

Jeg belærer så sagsbehandler om juraen og fortæller, at uoverensstemmelser ikke er at betragte som en opsigelse af plejeforholdet og at de kun kan flytte barnet, hvis forældrene har givet samtykke eller hvis sagen har været i Børn og Ungeudvalget. Dette blev sagt med hævet stemme, da jeg er træt af den måde kommunerne forvalter loven på. Hertil udbrød sagsbehandler at jeg ikke skulle råbe. Mit svar var, at hvis hun var særlig sensitiv kunne vi tage det på skrift, men det ændrede ikke på juraen. (Skræmmende hvordan en sagsbehandler når man belærer dem om loven går i forsvar og påstår man råber, noget jeg ofte ser i papirer)

Forvaltningen mente, at plejemor har sagt op, da hun ikke har accepteret forvaltningens vilkår. Jeg har bedt om aktindsigt heri, men det kan jeg ikke få, da det er en intern personalesag.

Jeg har dog fået at vide, at en kilde i Næstved Kommune, at der ligger en mail fra plejemor, hvor hun meddeler, at hun ikke har opsagt plejeforholdet!

 

Må ikke tage advokat til møde i forvaltningen

 

 

Dagen efter indkaldte sagsbehandler til et nyt møde med forældrene om samme emne, men de fik besked på, at de ikke skulle tage mig med. Derfor måtte jeg ringe til forvaltningen og meddele, at der ikke blev meddelt samtykke og der ikke blev afholdt møder uden min deltagelse!

Siden har vi ikke hørt fra Næstved Kommune. Man påtænker at flytte barnet 1/10 trods sagen ikke har været i børn og ungeudvalget, trods forældrene ikke har samtykket til ændring af anbringelsessted, trods barnet er 2 år bagud i udvikling grundet kommunen ikke giver lov til at skabe ro og struktur om barnet, trods den stærke tilknytning til plejemor.

Nu bliver barnet flyttet og så kan kommunen gennemføre den adoption som de tabte sidste år! LORTESYSTEM, som udnyttes af kommunerne!

There’s something rotten in the state if Denmark -for at citere William Shakespeare.

Håber I vil dele denne historie, for at gøre opmærksom på, hvordan kommunerne chikanerer og ignorerer familier, plejefamilier og børnenes ve og vel, for at få deres vilje igennem. Kun tabere, bortset fra kommunen!

Historie og billede deles med forældremyndighedsindehavers accept!

 

Kristeligt Dagblad nægter gensvar: Næstekærlighed er udgangspunktet

 

 

 

Politik og tro hænger sammen

 

Mikael Hertig Nuuk Maj 2017 (c)

Kristeligt Dagblad fandt ikke plads til dette direkte gensvar til en tidehvervsk orienteret artikel 21. november.
Derfor bringes den her.

Vores forestillinger om godt og ondt udfolder sig samtidigt indenfor det folkekirkelige og det offentlige politiske rum. De hænger sammen og kan ikke adskilles.

Det virker tilforladeligt, når Henrik Bang Møller i sin kommentar i Kristeligt Dagblad 21. november hævder, at ”kristendom ikke bare kan reduceres til næstekærlighed”. Som sognepræst taler han jo på sin vis på kirkens vegne; men vi  må vogte os, når præster giver sig i kast med at definere, hvem der har den rigtige tro, og hvem der en forkert eller utilstrækkelig tro. Det er selv et politisk ærinde.

Hans postulerede ærinde er at holde politik ude af kirken. I disse år har mange menighedsråd interesseret sig for Peter Tudvads bog om Bonhoeffer, den præst der ikke ville lade den evangelsk-lutherske kirke i Tyskland underkaste sig nazismens menneskesyn. Det måtte han lade livet for. Han var ikke missionsk, men tog kristen moral alvorligt og drog de politiske konsekvenser af det. Hører det hjemme i folkekirken i dag?

Tidehvervs politiske projekt

En debat om den rummelige folkekirkes grænser bør hilses velkommen, så længe der er enighed om, at ingen rigtigt kan tale på hele kirkens vegne. Vi har kun de få markeringer i forhold til reinkarnationslære som rettesnor, og som bekendt gennemlevede folkekirken besættelsen uden at gøre sig specielt bemærket i nogen retning.

Tidehvervs oprindelige grundtanke var modstand mod gerningskristendom, men under Kraruppers, Høeges og Langballers regimente har den oprindelige teologiske retning udviklet sig til et højrevendt, nærmest partipolitisk sejrrigt projekt vendt mod humanisme og kulturradikalisme både indenfor og udenfor folkekirken.

Bang-Møller skriver ikke, at næstekærlighed ikke er en del af pakken. Alligevel risikerer vi, at man læser hans indlæg som en politisk afledningsmanøvre, hvis ærinde er et forsøg på at holde ‘politik’ ude af folkekirken. Han vil gerne holde moral ude af folkekirken. Det kan man ikke. Kærlighed uden moral er som lunger uden ilt.

Dertil kommer, at han ser ud til selv at være ude i et politisk ærinde.

Da kampen mod gerningskristendom vendte rundt og blev til antihumanistisk kamp mod godhed, blev den selv til et partipolitisk projekt, hvis hadeobjekt fik betegnelsen ’politisk korrekthed’. Det ord gør  Bang Møller også  brug af. Man kunne kalde hans politiske projekt: ”Socialismen ud af folkekirken.” Det er et langvarigt politisk projekt, der er gået rigtig godt hidtil. Men folkekirken bør ikke udelukkende være en borgerlig samfundsinstitution, og næstekærlighed kender ikke til grænser.

Folkekirken er en del af samfundet og i bred forstand en politisk institution i det. Sammenhængen mellem menneskets nære liv, lokalsamfundet og kulturen udfolder sig gennem den folkekirke, fire millioner mennesker er medlemmer af. Så holdninger til miljøet, syge, fattige, gamle og uddannelse findes naturligvis også i kirkens rytme og åndedrag. Livets mening er en folkekirkesag.

Menneske først, kristen så.

Vores forestillinger om godt og ondt udfolder sig samtidigt indenfor det folkekirkelige og det offentlige politiske rum. De hænger sammen og kan ikke adskilles.

 

Biskop: Trosfrihed er alle friheders moder

 

Kronik nedtaget – den kan i stedet hentes her

af Mikael Hertig

Tidligere har Marinne Christiansens efter min opfattelse fremragende kronik 23. december været bragt på dette sted.

Jeg havde bedt om lov til at bringe den og troede jeg fået den fornødne tilladelse.  Det har vist sig at være en misforståelse, som jeg beklager.

Jeg har fik oplyst, at kronikken nu var lagt ud på Stiftets hjemmeside, og så opfattet det som en frigivelse, hvilket har vist sig at være at tage munden for fuld.

Det affødt en venlig henvendelse fra biskoppen om at nedtage kronikken.

Det er aldrig rart at føle sig taget til indtægt af nogen, man ikke kender.

Jeg beklager naturligvis forløbet. Det fratager hverken Marianne Christiansen eller hendes kronik de kvaliteter, der henledte min begejstring for den

Godt Nytår