Portræt Kurt Wissendorff Møller

CORBYNISME

Politik

BOGANMELDELSE

CORBYNISME – en bog om, hvilke vilkår og fælder, der ligger for at Labour kan erobre magten i Storbritannien

Af Kurt Wissendorf Møller (c)

Portræt Kurt Wissendorff Møller
Kurt Wissendorff Møller

Lad mig starte med det, som de fleste anmeldelser ender med, forbeholdene.
Bogens titel er CORBYN, men dette er ikke en bog om Corbyn, men om baggrunden for de vanskeligheder Jeremy Corbyn befinder sig i politisk inden for sit eget parti, det britiske Labour af hvem han er blevet som valgt formand af Labours medlemmer med o. 60% af stemmerne.
I britisk politik fremstår det med megen tydelighed, ihvertfald i disse år, at der er væsentlig forskel på, hvad medlemmerne forlanger, og hvad de valgte repræsentanter i Underhuset mener, de kan/vil stå for i deres kamp mod de konservatives regeringsmagt, hvis politik i stort omfang er en videreførelse af Tony Blairs politik som Labourformand og premierminister og hans afløser Gordon Brown, der afløste ham og tabte valget i 2010.
Derfor skal man ikke forveksle bogens tekst med en biografi om Jeremy Corbyn, den aktuelle leder af engelske Labour.

“Corbynism” ville have været en mere korrekt titel.

Diskussionen i Labour står for så vidt ikke, ihvertfald ikke som hovedtema i øjeblikket om den politik, som Labour fører, men om Labour med Corbyn i spidsen er i stand til at vinde regeringsmagten ved valget i 2020.

PLP- Parlamentary Labour Party – udgør en så politisk stærk fraktion i partiet, der i Blair årene vænnede sig til at ignorere medlemmerne i gennemførelsen af det, som osse blandt danske socialdemokrater blev fremført som ‘Nødvendighedens Politik’, ja, man sagtens fremføre, at dansk politik var en omend svagere gennemført kopi af den britiske Blairisme, der har ført til en neoliberal udvikling, der er i fuld gang med at demontere de velfærdssamfund, der er opbygget efter 2. verdenskrig, og her har Labourregeringen ikke holdt sig tilbage, så ekstrem fattigdom og eksklusion i dag ikke er noget særsyn i Storbritannien.

Jeremy Corbyns vej til magten bygger på et medlemsoprør blandt Labours medlemmer, men bliver nu udfordret af PLP, der med et stort flertal har undsagt Corbyns lederskab, som sagt mindre på grund af den politik, han ønsker at føre i første omgang, men fordi man med ham ikke mener at kunne vinde regeringsmagten.

Naturligvis ligger der forskelligartede politiske opfattelser af strategien, hvor Blair fortsat spøger i baggrunden.

Corbyn har i årevis været i opposition til Blairismen og arbejdet for en mere socialistisk vej i Labour, for en mere solidarisk fordelingspolitik og nedrustning.
Dette er en undsigelse af partiets politik og har rejst diskussionen om, hvorvidt Labour er et socialistisk parti.

Det mener PLP ikke det er og heller aldrig har været og heller ikke skal være.

Richard Seymour beskriver dilemmaet indgående, og hans analyse om, at spændingerne i Labour bestemt ikke er nye, fører læseren langt tilbage i historien til den stadige kamp mellem en socialistisk fløj og en socialdemokratisk.

Det er lykkedes for Corbyn og hans støtter, at reaktivere den socialistiske fløj blandt partiets medlemmer, mens han bliver udfordret af parlamentsmedlemmerne, der på forskellig vis ønsker ham væk på trods af medlemsflertallets støtte.

PLP’s oprør fører nu til et kampvalg om posten som formand, der skal foregå i september.
Sandsynligheden for, at Corbyn kan vinde er ganske stor, og dermed vil Labour ændre politisk kurs med mindre partiet kommer til at opleve endnu en sprængning.

Udover Seymours omfattende historiske redegørelse, afsluttes bogen med et afsnit, hvor forfatteren beskriver de problemer Corbyn vil løbe ind i, hvis han vinder valget til september og, hvilke udfordringer han og partiet vil stå overfor, hvis Labour vinder regeringsmagten i 2020.

Her peger Seymour på en række af de forhold, der kan spænde ben for Corbynfløjens ambitioner om at føre en anti-austerity med bedre velstandsfordeling, nedrustning og fred i verden som mål.

Seymour peger her på en række forhold, som han gør op således:

Corbyn-style socialisme tiltrækker ikke så mange vælgere, at de vil være nok til at vinde et valg.
Disse vælgere er primært storbybaserede ‘lefters’, men uden for storbyerne findes, der mange, der ikke oplever problemer med boliger og arbejde. Der synes at være en forskel blandt vælgerne, der defineres af afstanden til Westminster, og hvor de sociale holdninger tenderer til at være mindre progressiv. Jo længere man bevæger sig væk fra London.

Corbyn vil derfor være afhængig af en bredere funderet gruppe, hvor det at blive ledt af en korrekt storbyvælgeradfærd, vil være ligeså fremmedgørende som den neoliberalistiske politik, man har oplevet under Blair og Brown og videreført af Camerons regeringer.

Det vil andet andet lige føre til en udvanding af Corbynismen, der vil skabe utilfredshed hos hos dem, der støtter de tanker, der repræsenterer Labours venstrefløj.

Seymour peger på et andet, og måske i virkeligheden, voldsommere dilemma, nemlig at en sådan regering vil stå over for den ultimative udfordring, at forvalte kapitalismen.

Hvis man skal indrette et samfund som ønsket af venstrefløjen, vil man stå over for en voldsom økonomisk udfordring.

En gennationalisering af tidligere offentligt ejede aktiviteter vil kræve billioner af pund, og selvom nogle af erhvervslederne er med på en reduktion af ulighederne i befolkningen, så er selv de ikke i stand til at levere den velstand, der skal til.

Finanskapitalens magt er i dag så omfattende og frem for alt international, så en regering i et enkelt land ikke vil kunne matche den uden så alvorlige restriktioner, at der vil være tale om en reel revolution med nationalisering af alle aktiver.
Det vil aldrig komme til at ske i den nuværende situation, hvor Washington og Wall Street dominerer verdensøkonomien, derfor kan Corbynismen med lidt held give venstrefløjen tid til en langsigtet omstilling, der kan skabe basis for en bedre fordeling af goderne og ikke mindst få udarbejdet forslag til at tackle den række af problemer, herunder ikke mindst håndteringen af flygtning-og indvandringsproblematikken.

Seymours endelige konklusion er ikke optimistisk set fra et venstrefløjssynspunkt. Hans afsluttende konklusion er, at der er en høj grad af sandsynlighed for, at Corbyns tilhængere i en periode kan holde Labour højres blodhunde stangen, indtil grænserne for Labours virke bliver bredere og mere inkluderende.

Som han afslutter bogen: “In the final analysis, Corbynism will struggle to outrun the limits of Labourism. And it’s those limits, above all, which has brought us to this impasse.”

Skulle nogle være i tvivl om, at den samme tilstand hersker i Danmark, så er det bare at følge diskussionerne i det danske Socialdemokrati og SF.

Richard Seymour: “Corbyn”. Verso, 2016. (Engelsk tekst)