Corona chok –

Foto af kampesten

Grønlandsk sten (c) Mikael Hertig

Det her er fra 11. marts. Det bør ikke kunne lade sig gøre, at en person med corona-mistanke, høj feber,åndenød skal efterlades på sofaen uden mulighed for indlæggelse. Der skal kunne prioriteres fra første færd. Det her er grufuldt.
Jeg sender de bedste hilsner til forfatteren og hendes familie

 

 

af Nikoline Bruhn

Corona chok

 

Syg afvises

Jeg blev syg i lørdags. Det har så gået ned af bakke siden. Det startede med hovedpine og ondt i halsen. Nu har jeg høj feber og hoster og nyser i et væk. Jeg ligger på sofaen med varm the og har mit tv kørende, som jeg kun ser glimtvis, da jeg konstant falder i søvn grundet feberen.
Coronavirus kører hen over skærmen i godmorgen, godaften, tv-avisen. Vores statsminister gør det klart i sin pressemeddelelse, at vi skal tage dette alvorligt og passe på hinanden.

 

Er sønnen også smittet  – eller skal  han hjem og blive smittet?

Jeg ringer først på efterskolen. Jeg er i tvivl om hvorvidt min søn skal komme tilbage efter hjemme weekend, når nu jeg ligger syg. Jeg ved jo selvfølgelig ikke hvad jeg fejler, andet end influenza/forkølelse. Men set i lyset af, at de (efterskolen) har været på skiferie i Østrig, ringer jeg for at sikre mig jeg ikke gør noget forkert. Hende jeg taler med vurderer, at jeg blot skal sende ham tilbage til efterskolen. Jeg tænker wow det er en ret stor efterskole og potentiel mange der kan blive smittet. Eleverne kommer fra alle steder i Danmark. Men ok jeg sender ham tilbage til efterskolen.


Egen læge – alvorlig fejl

Første dags afvisning

Mandag ringer jeg til min læge op til flere gange kommer ikke igennem. Jeg skriver til min læge hvori jeg forklarer min bekymring. Min største bekymring ligger i at min mand er buschauffør.  Hvis jeg er smittet, kan han jo smitte hele Odense da han hver  dag kører med  med op til tusinde rejsende til og fra Odense banegård.

Anden afvisning. Ingen spørger, om hun er syg

Jeg får intet svar. Fra lægen. Tirsdag kommer jeg så endelig igennem til mit lægehus. Her taler jeg med en kvinde i telefonen. Her får jeg at vide, at  det kan altså tage op til 4 dage før du får svar på din mail. Og vi er altså flere her på lægehuset, der har været på skiferie i det berørte område og vi er altså ikke blevet syge. Jeg forklarer hende, at min mand er buschauffør og jeg mener ikke det er forsvarligt at sende ham på arbejde før vi finder ud af hvad jeg fejler.

 

Coronahotline er gået kold?

Jeg bliver blot henvist til et nummer Coronahotline 70200233.

På Coronahotline fortæller jeg dem min bekymring, at jeg kunne være blevet smittet af min mand, da han er buschauffør og han potentielt kan smitte flere tusinde. Den unge mand giver mig fuldstændigt ret og beder mig ringe til lægen. ØHHHH det er lægen der har henvist mig til dig. OK siger han, så må du ringe til lægevagten på 70110707.

Lægevagten: Ring til egen læge

Jeg ringer på dette nummer. Her får jeg besked på at ringe til egen læge. Jeg forklarer igen at jeg blot bliver sendt videre. Jam så må du ringe til Coronahotline, ja de sender mig videre til dig lægevagten. Jeg får nu besked på at ringe efter klokken 16 eller ringe til en hvilken som helst anden læge.

Min mand og jeg vælger at vente til efter klokken 16, da vi ikke vil ringe til en anden læge og overbebyrde en telefon der allerede er overophedet. Vi ringer klokken 16. Her er beskeden, at det jo ikke er sikkert jeg er blevet smittet og da det jo ikke er sikkert, jeg er blevet smittet, er der jo ingen grund til at teste. Så min mand skal blot tage på arbejde.

Jeg er i chok. Kære Odense borgere, min mand skal køre bus her i eftermiddag, så pas på hinanden derude. Og kære Mette Frederiksen jeg prøvede faktisk at passe på mine medborgere. Men jeg bliver blot mødt med den ene ligegyldighed efter den anden.

Og del endelig så flere ved de skal passe på.