Foto af Mikael Hertig (c) 2016

Logik og følelser i den politiske debat

Om laeserbrev.dk

Af redaktør Mikael Hertig

 

Foto af Mikael Hertig (c) 2016
Redaktør Mikael Hertig

Indfølingsmæssig genkendelighed er en kvalitet

Det har altid været et skældsord, hvis nogen i den politiske debat fik påtale for at blande følelser ind i diskussionen. Men der er altid følelser med.

Det ser ud, som om de personer, der forstår at appellere til følelser, har større succes end dem, der er knastørre.
På tysk findes der et udtryk, der hedder “einfühlungsmässig Nacherlebbarkeit”. Jeg tygger lidt på det, før vi kommer til oversættelsen. Hvad, hvis vi kalder det “indfølingsmæssig genkendelighed”? Det svarer lidt løst formuleret til “noget lignende har jeg også erfaret”.

Når jeg som din redaktør skal godkende artikler, ser jeg gerne, at følelserne er med, og der må gerne appelleres til dem.

Det er et afgørende udgangspunkt for mig, at i de fortløbende debatter kan ingenting være vigtigt, uden at der er følelser med.

Vi, og dermed mener jeg især os, der tilhører den skrivende venstrefløj, skal forstå, hvorfor Dansk Folkeparti, Donald Trump, Le Pen og andre af højrefløjens forgængere har kunnet skaffe sig så stor opbakning, som de har. Man kan måske kalde dem frygtens hadfabrikanter?

Dermed er det også sagt, at det aldrig er ligegyldigt, hvilke følelser, der appelleres til, og hvordan det gøres.

Siden en af verdens helt store oplysningsfilosoffer, Immanuel Kant, skrev sit berømte værk, “Kritik af den rene fornuft”  burde de fleste have indset, at rationalitetens retning kræver et følelesmæssigt værdigrundlag. David Hume præsenterede os for “den logiske kløft mellem “er” og “bør”. Det betyder ikke, at man ikke kan blande det subjektive (“normative”) og det objektive (“deskriptive”), for i virkeligheden kan ingen skrive noget  som helst, uden at der indgår elementer af begge dele.

Den gode artikel fokuserer på et emne, der sættes under debat på en måde, der åbner for flere udveje. De centrale påstande må helst ikke være pakket ind som konklusioner.  Dagsordenerne må helst ikke være skjulte, men skal for debattens skyld frem i det klare lys.