Foto af skulptur, Giordano Bruno

På Campo di Fiori står Giordano Bruno

Kunst, Politik, Religion, videnskab

Videnskabens skrøbelighed er farlig

 

 

Mange danskere elsker Rom. Byen med de mange torve. Ved siden af Piazza Navona og Piazza del Popolo kender du måske også det folkelige Blomstertorv, Campo di Fiori?

Der står han. Giordano Bruno. Der, på det torv, hvor han blev brændt på bålet som kætter. Blandt mange andre har Piet Hein med sit digt sørget for, at han ikke bliver helt glemt.

Giordano Bruno fastholdt, at man ikke kan svare på om universet har en grænse. Derved satte han den katolske kirkes magt på prøve, for hvis der ingen grænse er, har kirken et ikke kontrollerbart kontrolfelt. Det ville efter den katolske kirkes opfattelse i 1600-tallet være forbundet med et meget stort kontroltab at give sig her.

Giordano Bruno bedrev aktivistisk forskning og blev brændt på bålet i den anledning. Piet Hein har med sit digt om nysgerighed, videnskab og politisk magt svaret Morten  Messerschmidt og Henrik Dahl, der i 2021 sammen med et pinligt folketingsflertal  har

Foto af skulptur, Giordano Bruno
Skulptur af Giordano Bruno, Campo di Fiori

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Piet Heins digt lyder:

 

 

 

 

 

 

 

Giordano Bruno (1548-1600)

Hvorfor brændte de Giordano Bruno?

Fordi sindets åbenhed er farlig.
Fordi ordets åndskraft er et våben.
Fordi livets frihed er en magt.

Fordi livets frihed er den magt
imod hvilken voldsmagt er forgæves.
Fordi ordets åndskraft er vort våben
mod inkvisitionens herredømme.
Fordi sindets åbenhed er farlig
for enhver som lever på dets trældom.

Fordi Aristoteler kan styrtes,
og Copernici udvide verden.
Fordi menneskenes lange vandring
imod ny mangfoldighed og fylde,
ledet af den ydmygt åbne tanke,
sprænger alle slaveriers bånd.

Derfor brændte de Giordano Bruno.

Derfor, – Fordi mennesket er større
end de kamre, som det kues ned i,
end de våben, som man vender mod det,
end de magter, som så magtesløse
tårnes mod Giordano Brunos tanke.

Derfor lever ikke de, men han.