Dommerforeninger protesterer

Type: Pressemeddelelse

Dommerforeningerne i Norge og Danmark har 18. juli udsendt denne pressemeddelelse på norsk.

penpicture

Pressemeddelelse fra Dommerforening og Den norske Dommerforening

Dato: 18. juli 2016

Pressmelding fra Den Danske Dommerforening og Den norske Dommerforening:

Den Danske Dommerforening og Den norske Dommerforening, som arbeider for å fremme demokrati, menneskerettigheter og rettsstatsprinsipper nasjonalt og internasjonalt, anmoder regjeringene om å ta opp med tyrkiske myndigheter den bekymringsfulle og uakseptable situasjonen som har oppstått for dommerne i Tyrkia.

Det er opplyst at 2 700 dommere skal være avsatt etter det mislykkede statskuppet. Dette bryter med grunnleggende rettsstatsprinsipper og prinsipper for dommernes og domstolenes uavhengighet. Avskjedigelsene framstår som illegitime. Informasjon fra europeiske og internasjonale dommerorganisasjoner og andre om situasjonen i Tyrkia, viser at den tyrkiske regjeringen over tid har utsatt de tyrkiske dommerne for et utilbørlig press ved omplassering av dommere, og ved fengsling av to dommere som hadde løslatt politietterforskere som hadde etterforsket tyrkiske regjeringsmedlemmer og deres familier for korrupsjon. Når den tyrkiske regjeringen nå avsetter hele 2 700 dommere framstår det som om de benytter anledningen til å kvitte seg med dommere som ikke har vært tilstrekkelig regimevennlige.

Ifølge den norske regjeringen Solbergs politiske plattform vil regjeringen “fremme demokrati, menneskerettigheter, rettsstatsprinsipper og ytringsfrihet gjennom norsk utenrikspolitikk, og rette mer oppmerksomhet mot sivile og politiske rettigheter, også i nærliggende land”. Tyrkia, som medlem av NATO og Europarådet, må  denne sammenheng anses som et nærliggende land.

Medlemskapet i Europarådet forplikter Tyrkia til å respektere rettsstaten, rettsstatens prinsipper og kravet om uavhengige domstoler. Situasjonen for dommere i Tyrkia viser at tyrkiske myndigheter ikke etterlever disse prinsippene. Vi anmoder derfor de nordiske regjeringer til, gjennom bilateral kontakt og gjennom regjeringenes internasjonale engasjement, å påvirke tyrkiske myndigheter til:

 

  • å omgjøre avskjedigelsene av dommerne og avstå fra å anvende utilbørlig press mot dommere
  • å respektere dommernes og domstolenes uavhengighet
Fields marked with an * are required

Døden kom pludseligt

af Mikael Hertig

Foto af Mikael Hertig (c) 2016
Redaktør Mikael Hertig

Vi lå på en smal briks i stuen. Hun var kommet hjem for at dø.
Jeg havde lovet hende, at hun – hvis det overhovedet var praktisk muligt – skulle dø hjemme, og vore hospitalsoplevelser udelukkede det alternativ.

Det hedder så ofte “kampen mod kræften”. Det er nok en cliché, men det var i hvert fald en proces, der for os alle, dengang fire, krævede opmærksomhed.

Rollen var ny for mig. Så længe hun trak vejret, var der nok håb for mig om, at vi kunne snyde dem alle sammen. Metastaserne havde sat område efter område ud af drift. Hun gik lidt skævt, og hun var blevet blind.

Vi lå parallelt, hun inderst op mod vinduet og radiatoren, og det meste af tiden kunne jeg mærke hendes ånde på min ryg. Denne morgen havde jeg ½ time før renset hendes mund for en slags skum, der kom, samtidig med at hendes åndedræt var hæmmet. Hun rallede. Når munden var renset ud, holdt ralleriet op. Jeg brugte en svamp på en pind., som jeg havde fået af hjemmeplejen.

Faktisk havde jeg ikke forestillet mig ret meget. Jeg troede vist, vi skulle holde hinanden i hånden, når hun gav slip. Eller at vi skulle stå ved hendes side og sige farvel.

Hun lå denne morgen med hånden på min skulder. Jeg døsede og var lidt væk, da der skete to ting. Et næsten umærkeligt lille tryk på skulderen, og så det underlige, at åndepustet på skulderen var stoppet. Jeg vågnede ved det lille klem og åndedrættet, der stoppede. Og var ikke et sekund i tvivl om, at døden var indtruffet.

Jeg så hen mod døren til terrassen. Et lille pust bevægede gardinet. Solen var oppe.

Det var tidlig morgen. Birgitte Elben, min kone gennem 26 år, var død. Hun var – som jeg oplevede det – pludselig død. Døden er ligesom fødslen – pludselig. Men den var ikke uventet.

18. juli 2006. Nu er det ti år siden. Sara og Simon er færdige med universitetet, i job. Vi kommer til at huske dagen sammen. Det er naturligvis en anelse underligt at tænke på, hun ikke er med mere i alt dette. På den anden side er det lige så sært at mærke mindet og det, det trods alt fylder i os tre.

De, der husker Birgitte, som hun var, kan jo skænke hende et lille pust og en kærlig tanke.

Informations venstrefløjsbashing

 

af  Kurt Wissendorf Møller (copyright Kurt Wissendorff Møller juli 2016)

Portræt Kurt Wissendorff Møller
Kurt Wissendorff Møller

 

 

 

Det er faktisk en interessant udvikling.
Gennem længere tid har især Information optrykt indlæg, der gang på gang henviser til, at venstrefløjen har svigtet sin opgave som korrektiv til kapitalismens hærgen og finanskapitalens ødelæggende indflydelse på verdensøkonomien. Hverken mere eller mindre.

Når det er interessant, er der mindst to grunde.

Er det nu også venstrefløjens skyld ?

Den første er, hvad der synes at være god plads i spalterne til:  skuffede venstreorienterede, der gennem revselse af den forsvundne venstrefløj tillægger denne en så betydende indflydelse på verdens kapitalbevægelser, at man angiveligt mener, at det nærmest er venstrefløjens skyld, at finanserne er brudt sammen, at arbejdsløsheden er vokset, og at venstrefløjen er årsag til hele miséren.

Det er måske nok, at give den lige rigelig gas, set i lyset af, at venstrefløjen er langt fra at have nogen form for indflydelse på, hvordan pengestrømme, skattely og anden fusk underminerer den meget berømmede velfærdsstat, der egentlig var tænkt som et velfærdssamfund, der byggede på en fælles forståelse af en solidaritet mellem kapital og arbejderklasse, nåh, nej, lønmodtagerne, så der var ro på bagsmækken og idel lykke, så langt øjet rakte.

Og det var netop det, der er den anden grund til, at velfærdssamfundet blev en velfærdsstat.

Klassekompromiset har kun kunnet opretholdes, så længe nationalstaten var i stand til at regulere indflydelsen af omverdenen gennem restriktioner via toldsatser, skattesystemer og anden omverdensbeskyttelse.
Digebygningen fortsatte lige indtil syndfloden, som der nu i snart 10 år er gjort store anstrengelser for at forstå. Digerne er blevet gennembrudt af de voldsomme kapitalistiske kæmpebølger, der skyllede hen over alle forsvarsdigerne, da finanskapitalens balancesystem kredit=debet brød sammen i 2007 og 2008 og skyllede ikke mindst småvirksomhederne ud til drukning på det dybe vand, hvor konkurshajerne lå på lur og bare ventede.

Et andet fænomen i bashingen har været, at begrebet ‘venstrefløjen’ har fremstået meget diffust.
Det har været svært at se, om venstrefløjen har været Internationale Socialister, Enhedsliste-konglomeratet, SF eller måske endda Socialdemokratiets venstrefløj, og det har ligeledes været svært at få fat i Informations hensigt med at iværksætte kritikken.

Hvad vil Information?
Man kan med en vis ret spørge Informations chefredaktion, om det er avisens hensigt at medvirke til venstrefløjens endelige dødsstød, eller om det modsætningsvis er et ønske om, at Venstrefløjen skal tage sig sammen og rette op på de uretfærdigheder, som kapitalen har kastet ned over os.

Disse uklarheder har det ikke været muligt at få afklaret. Når jeg, der føler mig ramt af beskyldningerne, har forsøgt at tage til genmæle, er mine indlæg blevet afvist med den sædvanlige bemærkning om, at ‘vi får så mange henvendelser, at vi desværre ikke har plads’-agtigt, hvilket mere end kunne antyde, at Information faktisk ikke ønsker nogen diskussion, men bare ønsker at kaste snavs på noget, man så benævner uspecifikt som Venstrefløjen.

Klart nok kunne jeg vælge at opfatte det som en særlig cadeau, at Information tager sig på at vække os venstreorienterede, så vi kan redde verden fra kapitalismens hærgen. Det er nu nok for megen magt at tillægge os, sådan helt alene at skulle redde os alle ud af kapitalisternes klør, men det bliver jo ikke lettere for os, når de, der forsøger at råbe os op, alligevel ikke vil snakke med os, men kun pege fingre ad os.

Her vil jeg tillade mig at henvise til, at demokratiets væsen efter sigende bygger på samtalen mellem interessenterne, et forhold som vel ikke mindst Information har haft som standpunkt og som grundlag for avisens opståen, og så iøvrigt opfordre til, at man enten åbner spalterne for dem, der bliver hængt ud, eller i det mindste giver plads til at tage til genmæle.

Lidt om ophavsret

 

Foto af sky og himmel
Gennem skyen til himlen (copyright Mikael Hertig)

Læserbrev af Mikael Hertig (c), Nuuk Grønland
AUTOR betyder skaber, ophavsmand til et eller andet. Når du sender billeder eller tekster ind, er du autor.

Når du skriver selv en lille kommentar eller et læserbrev, har du ophavsretten. Og den, der har ophavsretten, kan bruge sin frembringelse, som vedkommende vil.  Når du skriver på Facebook, overdrager du alle dine rettigheder til dine guldkorn til FB.

Når du skriver eller sender billeder ind til laeserbrev.dk, beholder du altid din ophavsret, også når din artikel eller kronik bliver bragt.

Det indebærer også, at vi ikke  blander os i, om du sender dine billeder eller tekster andre steder hen.

Men vi har også en anbefaling, et adfærdskodeks. Når du sender din artikel til os samtidig med, at du sender den til en bladredaktion, anser vi det for god skik overfor dette at vente med udgivelsestidspunktet hos os, til det eventuelt er udgivet der.

Selv om du beholder din ophavsret, redigerer vi. Det gør vi for at sikre et godt sprog, og vi udvælger blandt de indsendte tekstbidrag. Det kalder vi kvalitetssikring.

 

 

 

Religiøsitet, tro, ateisme

 

Læserbrev:

 

Foto af Mikael Hertig (c) 2016
Redaktør Mikael Hertig

Venstrefløjen er flækket lodret, når det handler om religiøsitet og tro.
Den  marxistiske tradition har medført, at religion af de fleste på venstrefløjen opfatter sig selv som ‘ateister’ (Hvad det så end betyder).

Jeg hører til et mindretal på venstrefløjen og måske også blandt de troende.

Min forlængst afdøde far opfattede sig som ateist. Alliegevel skrev han i “Antikkens Mytologi”, at alle mennesker til alle tider har gjort sig forestillinger om verdens skabelse, livets mening, kærlighedens betydning og livet efter døden. Religion og mytologi er for mig et og det samme. Det handler om forestillinger, ethvert menneske livet igennem har i hovedet.
Tro er forestillinger, mennesker har i hovedet. De er aprioriske.  (linket forklarer endnu mere om Kant)  Det vil sige, at de hører til i en kategori, der ligger udenfor, hvad men kan bevise.  Det kan tid og rum heller ikke.   Forestillingerne kan være forklaringer, der har med virkeligheden at gøre, men de er udenfor.  Dermed hører religiøsitet og tro til i klasse med logikken og talrækken som dele af det rum, vi tænker i og  med. Derfor er det nok muligt, at ateister tror, at der ingenGid findes i virkeligheden. Men hvis de dermed forstår den virkelighed, vi går i til daglig, så er der ikke ret mange troende mennesker, der selv tror på den fremstilling.

Modsat logikken kan religiøsitet være transcendent. 

Det vil sige, at grænsen  mellem virkeligheden og forestillingerne om den overskrides.

Det er ret ærgerligt, at også Marx begik den fejl. For mig at se er fejltagelsen fatal, og det vil jeg komme tilbage til igen og igen sammen med læsere og skribenter under kategorien religion.
Hvorfor er det ærgerligt? Fordi religiøsitet modsat, hvad mange ateister antager, er en direkte vej til erkendelse.

Jeg anser debat om venstrefløjens tro og ateiseme som nødvendig,

Vær med: mangfoldighed fra start

 

 

 

Foto af sky og himmel
Gennem skyen til himlen

 

Hvad vil det sige at være redaktør på Laeserbrev.dk ? Det vil sige, at du engang imellem pr. mail får tilsendt artikler til gennemsyn.

Ildhu. Vi må fordele opgaverne efter interesse. For eksempel vil jeg gerne dække noget med religion, som jeg er vildt optaget af.

Tid. Somme tider har du tid, til andre tider har du ikke.

Hvad skal du som redaktør lave?
Du skal læse artikler, læserbreve og lignende stof igennem,. Selvfølgelig indenfor det område, du er optaget af.
Men du skal også deltage i redaktionel efterkritik, komme med forslag til forbedringer. Når du har tid, lyst og lejlighed.

Når du har godkendt en artikel, skal du udgive den.

Hvad får du?
Penge er der lige for tiden ingen af. Skulle der komme nogen, så finder vi ud af  at dele rovet. Du får også lidt undervisning i wordpress. Men det er sidemandsoplæring, for jeg kan heller ikke rigtig noget endnu.

Redaktionsmøderne
Foregår på underlige tidspunkter. Når klokken er 22 i Danmark, er den 18 i Grønland. Og jeg vil gerne ved med.
De foregår via skype eller ekiga.

Logik og følelser i den politiske debat

Af redaktør Mikael Hertig

 

Foto af Mikael Hertig (c) 2016
Redaktør Mikael Hertig

Indfølingsmæssig genkendelighed er en kvalitet

Det har altid været et skældsord, hvis nogen i den politiske debat fik påtale for at blande følelser ind i diskussionen. Men der er altid følelser med.

Det ser ud, som om de personer, der forstår at appellere til følelser, har større succes end dem, der er knastørre.
På tysk findes der et udtryk, der hedder “einfühlungsmässig Nacherlebbarkeit”. Jeg tygger lidt på det, før vi kommer til oversættelsen. Hvad, hvis vi kalder det “indfølingsmæssig genkendelighed”? Det svarer lidt løst formuleret til “noget lignende har jeg også erfaret”.

Når jeg som din redaktør skal godkende artikler, ser jeg gerne, at følelserne er med, og der må gerne appelleres til dem.

Det er et afgørende udgangspunkt for mig, at i de fortløbende debatter kan ingenting være vigtigt, uden at der er følelser med.

Vi, og dermed mener jeg især os, der tilhører den skrivende venstrefløj, skal forstå, hvorfor Dansk Folkeparti, Donald Trump, Le Pen og andre af højrefløjens forgængere har kunnet skaffe sig så stor opbakning, som de har. Man kan måske kalde dem frygtens hadfabrikanter?

Dermed er det også sagt, at det aldrig er ligegyldigt, hvilke følelser, der appelleres til, og hvordan det gøres.

Siden en af verdens helt store oplysningsfilosoffer, Immanuel Kant, skrev sit berømte værk, “Kritik af den rene fornuft”  burde de fleste have indset, at rationalitetens retning kræver et følelesmæssigt værdigrundlag. David Hume præsenterede os for “den logiske kløft mellem “er” og “bør”. Det betyder ikke, at man ikke kan blande det subjektive (“normative”) og det objektive (“deskriptive”), for i virkeligheden kan ingen skrive noget  som helst, uden at der indgår elementer af begge dele.

Den gode artikel fokuserer på et emne, der sættes under debat på en måde, der åbner for flere udveje. De centrale påstande må helst ikke være pakket ind som konklusioner.  Dagsordenerne må helst ikke være skjulte, men skal for debattens skyld frem i det klare lys.

Skriv artikler, kronikker, kommentarer eller læserbreve.

penpicture

.
Artikler:  Mere end 12.000 anslag (inkl mellemrum)
Kronikker:  4.000 – 11.999 anslag (inkl. mellemrum)
Kommentarer 1500 – 3999 anslag (inklusive mellemrum)
Læserbreve  30-1499 anslag
Når du skriver en kronik, et læserbrev eller en artikel, er det dig, der har ophavsretten
Derfor kan du altid få bragt dine bidrag flere steder. Vi blander os ikke i, om dit læserbrev er udgivet et andet sted før hos os.

Vi gør opmærksom på, at bladredaktionerne er utilfredse med det, hvis du udgiver flere steder samtidig. Du bør derfor gøre os opmærksom på, om din artikel er ved at blive udgivet et andet sted end her. Vi vil så respektere bladets førsteadgang og så publicere dit indlæg senere – hvis også vi accepterer indholdet.

Laeserbrev.dk kan ikke konkurrere med de store medier, men vi kan noget andet.  Vi er mere rummelige, fordi de vi ikke er begrænsede af papiravisens begrænsninger  Om det indsendte rubriceres som læserbrev eller artikel, afgøres af dets størrelse. Vi har plads til det hele

Laeserbrev.dk vælger de bidrag ud, vi finder egnede til optagelse ud fra en kvalitetsvurdering alene.

Hvis dit bidrag er et svar til en eller flere artikler, der er udgivet her i forvejen, så etableres forbindelsen via links.

Kæmp med åben pande:
Vi vil vide, hvem du er, og det skal læserne også. Vi vil kende dit rigtige navn, din adresse, dit telefonnummer og din email-adresse.
Redaktionen kan undtagelsesvis dispensere fra denne regel, men kun, hvor det vil påføre forfatteren en unødvendig risiko, hvis navnet bringes. I sådanne tilfælde skal der udføres et yderligere risikoskøn.