Religiøsitet, tro, ateisme

Religion

 

Læserbrev:

 

Foto af Mikael Hertig (c) 2016
Redaktør Mikael Hertig

Venstrefløjen er flækket lodret, når det handler om religiøsitet og tro.
Den  marxistiske tradition har medført, at religion af de fleste på venstrefløjen opfatter sig selv som ‘ateister’ (Hvad det så end betyder).

Jeg hører til et mindretal på venstrefløjen og måske også blandt de troende.

Min forlængst afdøde far opfattede sig som ateist. Alliegevel skrev han i “Antikkens Mytologi”, at alle mennesker til alle tider har gjort sig forestillinger om verdens skabelse, livets mening, kærlighedens betydning og livet efter døden. Religion og mytologi er for mig et og det samme. Det handler om forestillinger, ethvert menneske livet igennem har i hovedet.
Tro er forestillinger, mennesker har i hovedet. De er aprioriske.  (linket forklarer endnu mere om Kant)  Det vil sige, at de hører til i en kategori, der ligger udenfor, hvad men kan bevise.  Det kan tid og rum heller ikke.   Forestillingerne kan være forklaringer, der har med virkeligheden at gøre, men de er udenfor.  Dermed hører religiøsitet og tro til i klasse med logikken og talrækken som dele af det rum, vi tænker i og  med. Derfor er det nok muligt, at ateister tror, at der ingenGid findes i virkeligheden. Men hvis de dermed forstår den virkelighed, vi går i til daglig, så er der ikke ret mange troende mennesker, der selv tror på den fremstilling.

Modsat logikken kan religiøsitet være transcendent. 

Det vil sige, at grænsen  mellem virkeligheden og forestillingerne om den overskrides.

Det er ret ærgerligt, at også Marx begik den fejl. For mig at se er fejltagelsen fatal, og det vil jeg komme tilbage til igen og igen sammen med læsere og skribenter under kategorien religion.
Hvorfor er det ærgerligt? Fordi religiøsitet modsat, hvad mange ateister antager, er en direkte vej til erkendelse.

Jeg anser debat om venstrefløjens tro og ateiseme som nødvendig,