Billede af Astrid Krag der prøver at se koncentreret ud bag et skrivebord

Spørgsmål til Astrid Krag

Politik, Racisme

 

Foto af Mikael Hertig (c) 2016
Redaktør Mikael Hertig

 

Spørgsmål til Astrid Krag

Billede af Astrid Krag der prøver at se koncentreret ud bag et skrivebord
Social- og Indenrigsminister, Astrid Krag, mandag den 1. juli 2019.

Hvorfor skelne mellem frivillige og tvungne anbringelser udenfor hjemmet, når samtykket er afgivet under tvang alligevel?

1: “Ved anbringelser udenfor hjemmet sondrer Danmarks Statistik mellem frivillige anbringelser og tvangsfjernelser.
En lille uofficiel undersøgelse i Facebookgruppen “Tvang og Magt” antyder, at forvaltningen i 90 % af alle frivillige anbringelser har fremsat sin vejledning på en truende måde.  Herved forstås, at forvaltningen på et møde yder vejledning i den forstand, at den orienterer forældrene om, at det bliver meget sværere at få samvær og få barnet hjem efter en tvangsanbringelse eller ved en frivillig anbringelse. Forskellen på en frivillig og en tvungen anbringelse er også, at de skridt, der tages ved en tvungen anbringelse, er forbundet med i det mindste formelle retsgarantier, at der er advokat på, og at Børn- og Ungeudvalget er et nævn, hvor der sidder en dommer og sagkundskab med til bords.

Det fremgår af det almindelige lærebogsstof, at den vejledning, forvaltningen skal yde, skal dække hele den pågældende sag, og at den alene skal se sagen ud fra borgerens interesse.
Ved samtykke i juridisk forstand forstås, at det er frivilligt og informeret. Samtykker, der er fremsat som trusler eller som fremstår for borgeren som tvang, er ugyldige.
Hvorfor ikke lade alle sager, hvor initiativet til anbringelsen alene ligger i den kommunale forvaltnings beslutning, behandle som anbringelser uden samtykke?

 Anvendelse af psykometriske tests i anbringelsessager vedr. udlændinge

Tre afrikanske piger smiler
Afrikanske piger
Det fremgår af det faglige verdensforbund for psykologers udvalg for anvendelse af psykometriske tests, (intelligens- og personlighedsprøver), at testen skal der skal være tilpasset alene til testpersonens modersmål og kulturbaggrund. Psykologen skal selv have et dybt kendskab til den pågældendes sprog og kulturbaggrund og modersmål (ikke det sprog, vedkommende nu er bedst til). Det gælder navnlig testene WISP til børn, WAIS IV til voksne og Rorschach.
Alligevel bruger danske psykologer rask væk disse tests på fx grønlændere, hvor en ministerens egne tal i et notat viser, at der anbringes fire til syv gange børn af grønlændere som af danskere i Danmark. I stort set alle de tilfælde, jeg kender, indgår psykometriske tests, aflagt i fuld modstrid med de internationale standarder, som væsentlige elementer i begrundelsen for afgørelser og efterfølgende behandling. I een sag, jeg kender, er sådanne tests, der skulle have været forkastet, afgørende for tvangsadoption af en nyfødt grønlandsk dreng, der blev født i efteråret 2020. I det pågældende nedgraderes de pågældende forældres intelligens nærmest til sinkeniveau.
Vil ministeren undersøge, i hvor mange tilfælde i Danmark, udlændingeforældre og børn er blevet testet ud fra danske testsæt af rent danske psykologer. Det skal lige oplyses, at anvendelse af tolk på et dansk testsæt ikke medfører, at resultatet kan godkendes.
Vil ministeren lade sin egen intelligens afprøve på urdu?