Om drabet på radio 24/7

Foto af Peer Aagaard
Peer Aagaard

Af Peer Aaagaard

 

 

 

Nekrolog

 

 

 

“Radio Møller”

 

 

Radio24syv blev sat i verden som et borgerligt projekt med tilnavnet “Radio Møller”, fordi Per Stig Møller på daværende tidspunkt var kulturminister og grebet af den særlige form for hævnfølelse, der griber politikere fra den fløj, når det går dem skidt i målingerne: Det må være Danmarks Radios skyld.”

Da DR måtte fyre 521, og den redaktionelle frihed blev pantsat

 

 

Hævngerrigheden fik vinger af den byggeskandale, der omgærdede opførelsen af DR-byen. Chef efter chef blev fyret eller fratrådte frivilligt, mens budgetoverskridelserne voksede. Men flytningen fik ikke kun konsekvenser på chef-niveau: 521 menige medarbejdere blev smidt på porten, og der blev skåret 700 millioner af budgettet til programvirksomhed.

Det var altså en organisation, der allerede var sendt til tælling, som et lille flertal bestående af V, K, LA og DF besluttede at stække yderligere med medieforliget i 2010. Ingen sagde det direkte, men alle vidste det: det alternativ til DR som blev søsat med medieforliget i 2010 skulle have et tydeligt borgerligt islæt. Den redaktionelle frihed skulle pantsættes på Christiansborg.

Om ikke andet blev det tydeligt, efterhånden som interessenterne trak sig fra projektet. JP/Politikens Hus, Douglas Media, Fynske Medier og Information havde alle planer om at byde på kanalen, men trak sig en for en, og alle med den samme begrundelse: kravene var for indgribende i forhold til den journalistiske uafhængighed.

 

Tante Berlingske stod tilbage, men det personlige engagement vandt

Til sidst stod kun Berlingske Medier og deres Radio24syv-projekt tilbage. Hvor pragtfuldt! Hermed var der sikret en meget konkret borgerlig indflydelse også på de såkaldt æterbårne medier. I forvejen bruger staten som bekendt i omegnen af 350 millioner kroner om året på at støtte den trykte presse, og man behøver ikke at være politolog for at gennemskue med et hastigt blik på listen over modtagere, at over 90% af disse har en klar borgerlig observans.

Helt som politikerne havde forestillet sig det, kom det imidlertid ikke til at gå. Radio24syv var mere sprælsk og uregerlig end som så. Radioens værter viste sig at være meget personligt engagerede i forskellige emner, og man holdt sig ikke fri fra at provokere både til højre og venstre. Så nu er det tid til, at Christiansborgs hammer også falder over “Danmarks nyheds- og debatradio”: Ud med den! Ud af byen, hvor de politiske nyheder opstår, og hvor magthaverne boltrer sig. Nu skal provinsen igen styrkes, som de kalder det, hver gang jysk-fynske mindreværdskomplekser uden hold i virkeligheden får lov til at sætte dagsordenen hos populistiske politikere.

 

Borgerlige Berlusconi-Wanabees

 

 

At de samme politikere i processen alle uden undtagelse opfører sig som Berlusconi-wannabees fortrænges let og bekvemt. Lige siden Statsradiofonien blev oprettet som monopol i 1925 har Christiansborg-politikere blæst højt og flot på det såkaldte armslængde-princip. Man blander sig frejdigt i redaktionelle afgørelser; ja, hvis man er DF’er holder man sig endda ikke tilbage for at kræve visse journalisters fyring. Mange husker endnu dengang, da Ole Hyltoft som DF’s repræsentant i DR’s bestyrelse rasende for op over et citat fra Pia Kjærsgaard, der blev sendt i radioen. Angiveligt havde hun sagt, at indvandrere formerer sig som rotter, men det var overhovedet ikke tilfældet, kunne Hyltoft bedyre. Hun havde sagt, at de formerer sig som kaniner.

Et par år senere blev Hyltoft rasende over, at Danmarks Radio havde brugt tid på at markere den muslimske Eid. Det svarer til at hylde Hitlerjugend, sagde han. Da fik selv Jyllands-Posten nok. På lederplads skrev avisen, at Hyltoft besad “en skræmmende mangel på forståelse for, hvad redaktionel frihed er”.

Men ingen politikere lærte af hændelsen.

 

 

Public Service

Vi bor i et land, hvor det af strukturelle årsager er stort set umuligt at drive public service radio- eller tv uden offentlig støtte. Desværre er den situation alt for fristende for politikere, som lever af at profilere sig selv. De KAN ikke lade være med at (forsøge på at) detailstyre, om pengene nu også bruges på indhold, de selv synes om. Og løber man tør for idéer i den henseende kan man jo altid kræve, at det pågældende medie flytter ud til ens egen valgkreds. Det skaber godt nok hverken arbejdspladser eller vækst. Til gengæld vil det være en så stor hæmsko for den pågældende station, at den knapt kan overleve på de nye betingelser, og så fik man da lige markeret sig med endnu en gang københavner-bashing. Tøhø.

Den form for adfærd er døden for et lille medielandskab som det danske, der i forvejen er voldsomt skævvredet i borgerlig retning.

 

Foto af Jørgen Ramskov, hvor han stårmed et skilt, der fordømmer Tyrkiets knægtelse af pressefriheden
Jørgen Ramskov

 

 

Det er i lyset heraf, at Radio24Syv’s beslutning om nu at lukke stationen skal ses. Stationens administrerende direktør Jørgen Ramskov udtaler i den triste anledning: Da der blev indgået medieforlig sidste år, var der enighed om, at mindst 50% af stationens arbejde skulle udføres langt væk fra København. Den andel blev senere hævet til 60 procent, og endte altså til sidst med at stige til 70 procent. […] Jeg mener, at det er en detailstyring ud over det fornuftige og klædelige, siger han diplomatisk.

Mette Bock er tilfreds?

Men heller ikke denne gang lader det til, at politikerne stopper op og lærer af deres selvskabte krise. Kulturminister Bock begræder på ingen måde situationen, men nøjes med at konstatere, at flere seriøse foretagender har vist interesse for at byde på den snart ledige FM-kanal.

 

 

 

 

Mette Bock

Virkelig, Fru Bock?

 

 

Utidig politisk indblanding fra morgen til aften

 

 

Så skulle meget da have forandret sig, siden man sidst sendte kanalen i udbud i 2010, hvor Berlingske Medier endte med at stå tilbage som eneste interessent, og det kan vel ingen påstå. Jeg har ikke haft mulighed for at gennemgå udbudsmaterialet, men jeg tvivler stærkt på, at det fortæller sandheden: Vælger du at drive public service radio eller tv i Danmark kan du være stensikker på utidig politisk indblanding fra morgen til aften. Rækker du politikerne en lillefinger, tager de hele armen, og de vil skalte og valte med dig, din virksomhed og dine medarbejdere efter forgodtbefindende, men aldrig udfra saglige motiver. I øvrigt må du være indstillet på at flytte dit hovedkontor til en grisefarm på Lars Tyndskids Mark om få år, alt efter hvornår magthaverne føler behov for at høste stemmer. Mon ikke de såkaldt seriøse foretagender hurtigt vikler sig ud af dine klæbrige fangarme, når de opdager, at du – Danmarks ringeste kulturminister nogensinde – starter med at diktere såvel hjemsted som indhold for den nye kanal?

 

DF spiller overrasket…

 

Morten Marinus, DF er overrasket og Fotograferet af_Steen_Brogaard.zip

Morten Marinus

 

 

 

Og i DF spiller man troskyldigt dumme som så ofte før: medieordfører Morten Marinus erklærer sig både “overrasket og ærgerlig” over Radio24Syvs beslutning.

 

 

Virkelig, Hr Marinus?

Forestiller du dig i ramme alvor, at nogen seriøs journalist vil påbegynde et nyt afsnit i sin karriere med at deponere sin integritet i din og dit partis lomme? I så fald lever du op til DF’s rygte som en forening af underfrankerede tåber.

Mediestøttens fallit

 

I disse timer vælter det ind med sympati-erklæringer til den snart hedengangne radio fra konkurrenter og lyttere, men kun få lader til at have forstået, at vi her har at gøre med et systemisk problem af enormt omfang: Der er noget fundamentalt galt med vores mediestøtte-ordning. Riv systemet ned og byg det op igen – men helt og aldeles uden politisk indblanding. Vi er jo ikke en bananrepublik, vel?

 

Hvil i fred, 24syv. Det var sjovt, så længe det varede.

Åbent brev til DR

Danske Kirkers Råd udtaler bekymring for DR’s dækning af tro og kristendom.

Gennem årene har der på DR været en seriøs dækning af tro og kristendom, som har været et væsentligt bidrag til den folkelige forståelse af samme. Vi oplever, at denne dækning i øjeblikket udvandes, hvilket vi finder bekymrende.

Specifikke programmer om tro og kristendom med vidende værter, der stiller kvalificerede spørgsmål, nedlægges til fordel for mere generelle programmer, hvor tro, eksistens, historie og kulturarv hældes i samme gryde. Hvilket fører til, at tro og kristendom umærkeligt nedprioriteres.

Timetallet for tros- og eksistensstof på P1 er ifølge DR’s egen opgørelse gået ned fra 320 timer i 2010 til 262 timer i 2015. Samtidig hævder DR, at netop ånd, religion og eksistens er så vigtige emner for P1, at man opprioriterer dækningen af samme. Blot sker det i den generelle sendeflade.

Det får os til at stille fire spørgsmål, vi gerne vil have svar på:
1. Hvordan kan man på én gang lukke programmer om bestemte emner og samtidig hævde, at man styrker dækningen af dem?

2. Hvordan vil man sikre, at tro og kristendom vedblivende og kontinuerligt optræder i den generelle sendeflade – og at dette sker på et niveau, som ikke er tilfældigt og sporadisk?

3. Hvordan vil man fastholde vidende og kompetente værter i en programflade, hvor tro og kristendom ikke længere har deres egne programmer?

4. Hvorfor er tro og kirke ikke kommet med i den varslede opprioritering af kulturstoffet i 2018? I samfundet generelt oplever vi en stigende interesse for tro og åndelighed. 76 procent af danskerne er medlem af folkekirken, og flere end 100.000 personer går i kirke hver uge. Dette burde DR afspejle med ugentlige programmer, som forholder sig til troen på dens egne præmisser.

Kulturminister Mette Bock har tidligere udtalt, at hun undrer sig over, at DR skal trækkes, slæbes, skubbes og trues til at levere den form for kernepublic service, som omhandler tro og eksistens, og at det åbenbart opfattes som surt pligtstof i DR. Vi undrer os sammen med hende.

I det kommende medieforlig bør denne forpligtelse defineres klart og utvetydigt, så dækningen af tro og kristendom i DR ikke lige så stille smuldrer.

Danske Kirkers Råd er Danmarks nationale kirkeråd med 15 kirkesamfund og 41 kirkelige organisationer.

Henvendelsen her er vedtaget i enighed af alle medlemskirker i Danske Kirkers Råd den 30. august 2017.

Læs mere på www.danskekirkersraad.dk

For yderligere information kontakt generalsekretær Mads Christoffersen på
mc@danskekirkersraad.dk eller 26 70 02 46

Med venlig hilsen
Biskop Henrik Stubkjær, formand
Mads Christoffersen, generalsekretær